 |  | NatteRavnen (del.7) |
 |
|
|||||||||||||
|
Hun tømte glasset i én hurtigt slurk, den gyldne væske rev og sved på vejen ned gennem den grådkvalte hals ”En mere.” Hørte hun en fjern stemme som hun genkendte som sin egen. ”Tror du ikke du har fået nok nu min kære.” kom det fra bartenderen, mens hun satte endnu et glas foran det sørgelige lille vandfald, der sad ved hendes bar hertil aften. Kvinden satte hurtigt det tomme glas fra sig og greb grådigt det nye, hun tømte indholdet indenbords i én hurtig slurk. Tårerne flød i stride strømme ned over Mettes kinder, mens hun satte det tømte glas tilbage på baren med et rabalder, da glasset ikke ramte og endte knust på gulvet. Hun havde ikke kunne få sig selv til at tage hjem, i stedet var hun taget ned på ungdommens stamværtshus, Den Glade Enke for at søge trøst i alkoholens vidunderligt dulmende verden. Hvorfor? Hvorfor havde Simon begået selvmord? når han nu havde været så overbevidst om, at hun nok skulle klare den, at der var en kur. Hun kunne stadig høre hans ord i sit hoved. ”Så du tror jeg gør det for sjov, at jeg er skør”¦ men jeg skal vise dig du tager fejl”¦ Søs bliver rask igen, vent og se.” Hun kunne se ham for sig som han stod der på gelænderet, som en Mørkets engel på vej mod sin uundgåelige skæbne. han havde haft en skræmmende fast beslutsomhed i blikket, lige inden han havde kastet sig baglæns ud i natten. ”En mere.” Og ikke nok med at Simon havde begået selvmord, men Amanda var også blevet rask, som han havde forudsagt hun ville. Alle målingerne var blevet normale da den anden sygeplejerske, var kommet ind for at se til Amanda. Der var ingen forklaring på hvorfor dette mirakel var sket, men kunne det ikke være sket dagen før, så Simon ikke havde behøvet at”¦ ”Hvorfor alle de spørgsmål” skreg hun ud i baren, så stilheden bredte sig og alle stirrede på hende. ”Hvad fanden glor I på.” Besvarede hun blikkende. ”En mere” ”ååårh sikken en nat. Mette smed to Treo i glasset, som hurtigt blev fyldt og derefter tømt i et langt dulmende drag. hvordan mon hun var kommet hjem, aftenen før var totalt borte. Og den ildevarslende besked med: ”Tak for en hyggelig aften” der lå efterladt på hendes natbord, gjorde ikke rigtigt sagen bedre. Hun så på uret, kvart i elve. Huns skulle lige nå i bad, så hun kunne sige farvel til hendes nuværende parfume med testosteron og kropsvæske. Hun gik ind i soveværelset og rev alt sengetøjet af, smed det ind i dynebetrækket efterfulgt af nattøjet. Hun gik ud og med samme agtpågivenhed, som var det giftige taranteller, fiskede hun sengetøj og tøj frem, stykke forstykke, fra sin hjemme-improviserede pose og smed det i vaskemaskinen. kogevask, ingen tvivl, kogevask. Hun gik ud på badeværelse, åbnede for bruseren og trykkede en halv bøtte sæbe ud over sig, han skulle forsvinde, han skulle væk. Emmen hang som en tyk tåge i hele badeværelset. Mette havde skrubbet og skuret og var endelig ved at kunne lade som om hun var tilfreds, men sandheden var meget enkelt, at hun var ved at løbe tør for tid. Hun skulle være der, når Amanda skulle møde sine tidligere plejeforældre igen, de var blevet grådkvalte da de hørte den gode nyhed, og havde med det samme forlangt, at hun skulle tilbage til dem, når hun blev udskrevet. Mette havde sagt at hun ikke havde noget med et at gøre, det var forvaltningen der bestemte hvor hun skulle hen, men da Amanda ikke havde mange alternativer, havde forvalteren sagt go for, at Amanda kunne komme tilbage til dem, hvis hun ville. Amanda havde trods alt været glad for sine Plejeforældre, de havde besøgt hende masser af gange på hospitalet. Men efter et skænderi med mellem dem og Simon, der nær havde kostet ham livet, havde de accepteret, at de kun kunne besøge hende når Simon ikke var der. Det var gået godt et par uger, men efter at de endnu engang havde ramlet ind i hinanden, og et kæmpe skænderi blev udløst, der var endt med at Amanda havde Råbt og skreget, at hun aldrig ville se dem igen. Plejeforældrene gik og de havde ikke set hinanden siden. Mette var nervøs, hvordan ville det gå. Hun tog jakken på, tjekkede tasken og så på sit ur. NatteRavnen del.8 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-12-08 20:20:26 |
nye læsere skal starte her NatteRavnen (del.1)
NÅ endelig et nyt afsnit; nu med sygeplejersken Mette som Hp. I dén grad velskrevet og -beskrevet !
Vær dog opmærksom på, at sygeplejersken ikke bestemmer spor ang. plejeanbringelser; den slags er en (kommunal) forvaltningsbeslutning!
venligst ...
NÅ endelig et nyt afsnit; nu med sygeplejersken Mette som Hp. I dén grad velskrevet og -beskrevet !
Vær dog opmærksom på, at sygeplejersken ikke bestemmer spor ang. plejeanbringelser; den slags er en (kommunal) forvaltningsbeslutning!
venligst ...
| Lau G.N. | 2011-12-08 20:53:28 |
hhmm. du siger noget. jeg ser lige på det..... det må nok lige skrives lidt om, men intet problem.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
