Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Untitled Story (Krimi)
Untitled Story (Krimi)


Forfattersiden.dk
Forfatter: Melvin W. Mermelman
Skrevet: 2014-07-01 18:44:36
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Lyden af de to mænds stemmer kom stadig tætter og tætter på mens Ida pressede sig op af den tynde plade mellem klædeskabets og vægen. Hun kunne høre at de stoppet ud på gangen og tog i håndtaget ind til forældrenes soveværelse. Ida trak luft ind gennem næsen og lugten fra stor brorens tøj fylde hendes næsebor, hun sukket og tænkte på hvor han kunne være henne, hendes kære ranglet bror der sjælden gik ud og brugte det meste af tiden foran sin computer. Selv bag den lukkede klædeskabs og soveværelse dør var braget af træ der splintered på den anden side af vægen øredøvende og hun gipset højlydt og hjertet begynde at hammer så højt at hun var sikker på at de to mænd med pistolerne som hun havde fået et glimt af lige som de skød hendes far og så moren som prøvet at løbe hen til trappen op til første sal, to sus fra den ene mands pistol fik hende til at falde for over, med den ene hånd på nederste trin fik hun kort øjenkontakt med datteren som skræmt trak sig tilbage men hånden for munden og farven der forsvandt fra de runde kinder. Hun hørte den ene af den bande højlydt inden fortrinene igen begynde at komme tætter på. Ida tænkte på de håndvægte som hun nær var faldet over da hun krøb i skjul i skabet, hun kunne ikke huske at hun noglesinde havde set Isaac bruge dem. Ida lod sig glide ved langs bagvæggen af klædeskabets så hun sad på hug. Mændene havde åbnet døren ind til hendes værelse og hun kunne høre dem snakke lavt sammen. Hendes øjne blev fanget af en lille pære der blinket rødt i den anden ende af skabet. Det på en lille skammel stod hvad der linet et lille t.v. Overrasket over aldrig at havde set det før hørte hun ikke at håndtaget langsomt blev trykket ned og døren blev skubbet op. Først da den lille skærm lyste op og viste en række billeder af døren ind til værelset hvor de to bevæbnet mænd stod med pistolerne foran sig. Ida gispet næsten lydløst og så på den næste række billeder at de to mænd var på vej over imod skabet. Ida rejste sig hurtigt op og uden at tænke rev hun tøjet ned over den lille skærm. Næsten et minut gik før døren til skabet blev revet op. Først stod hun som forstenet, mens hjertet banket hurtigere og hurtigere så små prikker begynde at danse foran hendes øjne. De sekundet den ene af mændene rakte ud efter hende begynde hun at skrige, så højt og så frygt fyldt at alle fuglene i træerne udenfor lettet samtidigt og fløj væk. Den gamle nedlagte gård lå cirka 20 kilometer fra København og havde været i familien i generationer, selv om faren siden sin tidlige teenage alder havde hjulpet sin far på gården havde han får år tilbage været nød til at forpagte de fleste marker væk til nært lægende gårde da han kom til skade i en bilulykke. Perlestene knaset under mændene da de gik ud af hovede døren og hen til den sorte Audi der holde med fronten i mod dem. Den ene trykket på en knap på nøglen så bagagerummet begynde at åben op, den anden med Ida hen over skulderen bundet og med gråt gaffatape over munde gik hen til bag enden og lagde hende forsigtigt ned i bagagerummet og lukket klappen hårdt i. De så på hinanden over det sorte tag og satte sig ind i bilens læderbetrukket sæder. Stenene skød op i luften da han gasset op og rev rettet rundt og forsvandt hen af indkørslen. Stenen landet på køkkenbordet og trillet ned på stolen og beder ned på gulvet hvor den blev stoppet af blodpølen der var rundt om farens overkrop. Stilheden var total, som om selve vinden udenfor holde vejret, bladene på træerne svajet stille fra side til side sammen med det løse stykke glas der stadig holde fast i vinduesrammen hvor stenen var gået igennem. Audi'en nået asfalt vejen lige som et vindstød fri gjorde glasset fra rammen.


Solen var begyndt sin nedgang bag den lille klynge træer til venstre for gården og det orange røde lys skar ham i øjene, med pegefingeren på broen af solbrillerne skubbet han dem op på plads og trak den lilla kasket ned mod kanten af brillen. To biler racet forbi ham i modsatte retning og musikken dunket ud af de åbne ruder, han nået lige at se de stridtene finger i forbi farten og drejet sig og så efter dem. Uden vider tanker på den gik han ned af grusvejen mod gården og så sig rundt først med solbrillerne på og anden gang med dem oppe i panden, med kasketten i hånden så ham op i træerne også ned på den hvidkalket gård, der kom til sygne bag det lille sving i grusvejen. “Hvor er alle fugelene” tænkte ham og tørret sveden af panden. Alle de år han kunne huske, helt tilbage til den gang Ida blev født da han selv kun var fem år gammel havde der altid været masser af fugle der bare ventet på at hans mor kom ud på gårdspladsen og smed brødresterne ud. Han så fra træerne og ned på gruset hvor der var et sæt dybere aftryk af bil hjul ind der plejet at være. De hvide adidas superstar sko kastet støvet op fra vejen og lige før svinget kigget han op og ind på huset. “Far køre ikke så hurtigt”¦” Hans tanker stoppet brat da øjene faldt på den knuste rude i køkkenvinduet.
En kold vind faret igennem ham og kasketten landet på perlestene før han satte i løb hen imod køkkenvinduet. Isaac satte farten ned få meter fra vinduet og så forundret på det stykke der havde boret sig ned i rammen. Det var ikke så meget at glasset sad som det gjorde, det var det utrolige at det havde ramt en spyflue som var blevet skåret midt over. Øjene var fikseret på de to halvdele af fluen, da det gik op for ham at både hans egen Nissan Skyline og farens Volvo V70 stadig holde over ved stalden. Solen kastet hans skygge ind igennem vinduet og ned på køkken gulvet. Hans øjne fulde skyggen og fandt den enlige perlesten der lå i kanten af noget næsten sort. Isaac lod rygsækken glide ned langs vægen lige ved siden af hovede døren. Solbrillerne landet på gulvet med et huld dump da han rettet sig op ved sygnet af skikkelsen der lå for enden af trappen. Lig bleg bevæget han sig næsten lydløst han over gulvet og med rystende hænder vende han sin mors livsløse krop om. stadig med hænderne på hendes skulder, satte han sin den på knæ og knuget hende ind til sig. En ensom ravn landet ude på gårdspladsen og sende et iskoldt skrig igennem luften. Isaac kysset sin mor på panden,lagde hende forsigtigt ned igen og kørte forsigtig hånden hen over øjende så de lukket i. Han trak vejret dybt igennem næsen og mærket lugten af død, stadig med luften i lungerne halvt kravlet han hen til sin fars livsløse krop. Da han så stenen gispet han efter luft og knækket sammen. Øjenene løb fra stenen hen over det næsten sorte blod op af farnes venstre skulder før de fandt han lukket øjne. Ved højer tindingen var der et lille sort huld som gik ud gennem baghovedet i et langt større hovede. Frygten ramte ham som et slag lige i zona plexus. Hænderne ramte gulvet fladt lige foran ham og kort efter kom der en bølge opkast, som næsten kun bestod af mavesyre, med
t-shirten front tørret han sig om munden og så tilbage imod trappen og værelserne oven på. Med tør mund prøvet han at råbe, men kun en visken kom over hans læber. “Ida, hvor er du” den tørre hvisken skræmte ham selv. Han kom på benene og svajet da han gik han til køkkenvasken, hånden fandt mekanisk hanen og drejet den så vandet fosset ud. Med hele hovede dryppende, vende Isaac sig om og løb over til trappen og trådte over sin døde mor. “Ida!” råbte han nu med mere kræft i stemmen. Han så ind i hobbyrummet, så ind i forældernes soveværelse. Da han havde konstateret at hun ikke var på sit eget værelse, skubbet han sig egen dør op som stod på klem. Det første han så var at meget af hans tøj lå spredt ud på gulvet. Døren ramte vægen, han hoppet lidt inden han gik et skridt frem. Ud af øjenkrogen så han det lille grønne lys blinke hurtigt ti gange viste han, så hurtigt at man ikke nået at se det med mindre man viste det var der. Han så rundt og så sin søsters ene sorte sutsko ligge foran klædeskabet. “Ida, er du der inde”¦ Hvis du er så er det okay”¦ Jeg er ikke sur på dig”¦ Søs?” det sidste næsten hvisket han. Henne ved klædeskabet så han ind. “Ingen ting”¦ Hvad er sket?”
Han trak døren i og hev den anden op. Hans konfirmations jakkesæt og et par gamle fastelavnskostumer lå oven på hans ekstra computer, som han brugte til at overvåge sit værelse. Skiltet på døren hvor der stod “Overvågning indgang på eget ansvar” var godt nok et joke skilt lige som så mange andre.
Han fjernet tøjet og trak computeren ud og lukket døren så han kunne sætte sig op af den. Med fingeren på det lille tastatur trykket han et par kommandoer. Et billede af Ida kom frem, hun åbnet døren og så sig hurtigt tilbage. Næste billede, viste hende lukke døren inde fra. Hendes lange lyse hår hang i luften og på næste billede havde hun vendt sig imod skabet og før kameraet havde taget sin serie af billeder var hun væk. Isaac gik tilbage til det første billede igen og så nærmer på hende. Tankerne fløj igennem han hovede. De sort hvide billeder godt gjorde ikke at hans søster var utrolig smuk, de rosenrøde kinder, dybt hav blå øjne og det lange lyse hår som hun var så stolt af. Han husket den ene gang hvor mor havde spurt om hun ikke skulle prøve at få klippet noget af håret. Ida var begyndt at stor tude og var forsvundet op på sit værelse. Isaac var den enste der fik lov til at komme ind til hende i to dage. “Mor sagde altid at vi havde et tæt forhold” Han rystet på hovede og sagde mellem sammen bidte læber. “Jeg finder dig” det næste billede var to mænd der skubbet døren op og så rundt. Han trykket på tre taster, en kort brummen lød over fra skrivebordet før printeren begynde at printe. Mens den kørte, så ham på resten af billederne. Det sidste billede der var inden han selv kom ind af døren var de to mænd der trak Ida ud fra værelset og forsvandt ned af gangen imod trappen. Han slog hånden igennem klædeskabsdøren og rejste sig op og satte sig på kontorstolen, åbnet den øverste skuffe og fandt en usb-nøgle frem, satte den ned i computeren og trykket en kommando på det lille tastatur før en grøn linie kom frem på den ellers grå skærm. Da den nået 100% trak han stikket ud og satte sig op til skrivebordet og åbnet låget på den 17” macbook pro han selv havde modificeret så den nu udgået bærbar stadig kunne følge med de nye software. Solen var forsvundet helt og den lyse sommernat havde taget over,  mens vinden strøg igennem trækronerne og flere af fuglene landet igen i deres redder. Fingerne løb hen over tasterturet, en hjemmeside loadede og billederne af en øde by i Amerika kom fra. Normalt havde han ikke travlt, men i aften holde han ikke øje med om der var kommet nogle nye billeder men trykket sig hurtigt igennem til det rigtige billede kom frem. Med kurseren klikket ham på billede så et nyt vindue kom frem hvor han skulle skrive brugernavn og password. Mens han tastet trak han t-shirten over hovede, varmen var begyndt at gå ham til hovede. Lyset fra computerskærmen glinset  i sveden på hans veltrænet overkrop. Et nyt vindue loaded og han trykket hurtigt på menuen hvor der stod chat. Inden for 15 sekunder havde han fået fler hilsner fra forskellige mennesker over alt på jorden. Han så på listen over folk der var online. “Hvor er i” Sagde han ud i det tomme værelse. Uden held klikket Isaac på et navn, som han håbet på ville kunne hjælpe ham.
Han sende en privat besked til Stingerwolff. “Kan du hjælpe mig?” Han ned stirret de tre prikker der indikeret at der blev skrevet i den anden ende. Teksten kom frem. “Hvad skal du havde hjælp med?” Fingerne fandt tasterne igen. “Mine forældre er blevet slået ihjel og min lille søster er blevet kidnappet” enter knappen blev trykket i bund, han kørte hånden igennem det halvt lange mørke hår og de grå/blå øjne funklet intenst i skæret fra lampen da han trykket på knappen. Der gik næste otte minutter før hans Skype ikon begynde at hoppe i bunden af skærmen. Isaac trykket på ikonet og måbet over navnet der stod på skærmen. Før han kom i tanke om at han selv havde sat sit Skype brugernavn på listen over kontaktinfo her på siden. Han tog et head-set op og klikket på svar. Billede fra hans eget webcam indbygget i macbook´en viste en bleg og svedig mand som Isaac først ikke genkende. Han trak vejret og så op på modpartens billede som var sort i et stykke tid før hånden langsomt blev flyttet. På skærmen foran ham sad en ung kvinde som umulig kunne være meget ældre ind ham selv. Hendes hår var blåt og i den ene side kunne man se den bare hud resten af håret var strøget over hovede mod det andet øre, han fandt de grønne øjene og spurte på engelsk. “English?” Hun lænet sig frem imod sit webcam og sagde. “Nej jeg tror bare vi tager dansk, det går hurtigere” Han lænet sig tilbage og studset lidt. “Hvad er der sket?” spurgte hun og rettet sig op i stolen. Hun kunne se han gjorde noget. “Jeg sender dig et billede, kan du finde dem for mig?” Han uploaded billede til hende. “Er det dem der har skudt dine forældre?” Han nikket kort og rejste sig op. “Jeg kan ikke betale dig, for det her. Men hvis du finder dem stå jeg dig i evig gæld” Isaac så hun studeret skærmen, mens han rakte ind i øverste skuffe på skrivebordet og fandt det sim-kort han for år tilbage havde anskaffet sig. Stingerwolff kigget op og så at han fjernet sim-kortet fra sin mobil og satte et andet i. “Kan du hjælpe mig” Hun nikket svagt. “Kontakt mig på det her nummer når du har noget” Han tog et papir fra printeren og skrev nummeret ned og viste det til hende, hun skrev det hurtigt ned med en blyant. Han og nikket tilfreds. “Det er det enste sted du kan få kontakt med mig på, jeg går offline til jeg finder min søster” Han var ved at lukke låget ned, da hun begynde at sige noget. “Du viste det ville ske?” Hun lød ikke anklagende, mere spørgere. Han åbnet op igen og så længe på hende inden han svaret. “Det har altid været min værste frygt længe”

Fortsættelse følger...


haleløs2014-07-29 09:36:55

heeej; jeg kan se, du ingen kommentarer har fået. Man lægger typisk selv ud med at kommentere på andre, profilerne 'Sweets' og 'Chilsen' skriver feks. også krimier.

VELKOMMEN INDENFOR til os andre!
Jeg har sat bogmærke (er en hund efter krimier) og poster min kommentar når jeg har læst ;)
venligst ...

haleløs2014-07-29 10:00:53

voldsom historie om Ida og hendes computer-nørdede storebror, Isaac. Indledningsvis rigtig go' dramatik på det nedlagte gårdbrug i Nordsjæll.; dog blir hist. uforståelig her:
"
åbne ruder, han nået lige at se de stridtene finger i forbi farten og drejet sig og så efter dem. Uden vider tanker på den gik han ned af grusvejen mod gården og så sig rundt først med solbrillerne på og anden gang med dem oppe i panden, med kasketten i hånden så ham op i træerne også ned på den hvidkalket gård,
"
Ida er jo "Ida hen over skulderen bundet og med gråt gaffatape over munde gik"

Det blir en smule for rodet her - så har foreløbig kun læst hertil, da jeg er i tvivl om, hvorvidt du ønsker detaljeret påpegning af denne slags ting?
venligst ...
Melvin W. Mermelman2014-07-29 10:28:04
ja det må jeg give dig ret i. det skal jeg lige ha´ kigget på

takker

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk