 |  | Fortidens spor. |
 |
|
|||||||||||||
|
En sød og dejlig kvinde andre siger det til hende hun hører dem godt men tror dem ikke det er ikke måden hun opfatter sig selv på. Livet har budt på lidt af hvert noget godt og noget svært det positive er i undertal her det er i hvert fald ikke det hun ser fordi det negative stadig er så nært. Selvtillid er der ikke meget af troen er forsvundet engang kunne hun klare verden nu er hver dag en kamp med små eller store forhindringer. Hun kan godt klare forhindringerne og gør det flere gange hver eneste dag dog er hun ikke selv tilfreds med resultatet igen ser hun det som et nederlag i stedet for at se den sejr det var. Jævnligt sejrer hun i hverdagens kampe nederlagene vejer dog større i hendes sind de smerter mere og erindres tydeligere en evig kamp er opstået kampen for at se de vundne slag. Den søde dejlige kvinde er næsten ved at forsvinde bag dårlige tanker og utilstrækkelighed som hun selv har skabt i sit sind fordi hun lukkede fortiden ind. Men hun ved hun må kæmpe sejrene står i kø og venter på hende det gode vil komme igen lige så snart hun tør tage imod det og tør se at hun kan vinde kampene. Når hun tør tro på de pæne ord og selv er klar til at sige dem højt er hun tilbage hvor hun var engang en sød og dejlig kvinde fri fra fortidens grimme spor. | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2017-05-25 00:32:09 |
Jeg ser migselv i dine ord, ser den unge mand jeg var... en lille skaldet fugleunge fyldt med had og frygt... når man skærmer sig for verden, så præller alt det positive også af.... en lektie livet aldrig giver gratis.
Smukke ord og gode rim... jeg kan godt lide, du ikke har valgt en fast form, men blot har lader ordende tale for sig selv og lyde rigtigt for dig.
Hilsen
NatteRavnen
Smukke ord og gode rim... jeg kan godt lide, du ikke har valgt en fast form, men blot har lader ordende tale for sig selv og lyde rigtigt for dig.
Hilsen
NatteRavnen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
