Forfattersiden.dk : poeten : Novellen der blev for lang til konkurrencen

		Novellen der blev for lang til konkurrencen

Forfatter:

poeten

Skrevet:

2011-04-05 17:55:07

Version:

1.1

Anbefal:

Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning

Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg

Ann fylder 14 år i dag og på mange måder er det en mærkelig dag. Det er den første fødselsdag siden hun startede på efterskolen. Der var tradition for, at fødselaren måtte bestemme hvad aftens-maden skulle være. Hun havde bestemt, at de skulle have bøf stroganoff med kartoffelmos. Det var en ret som hendes mor elskede. Ann fik en knude i maven og måtte ud og kaste op, da hun kom til at tænke på sin mor.

Moderen døde for seks måneder siden efter et forholdsvis kort sygdomsforløb.
Moderen døde af cancer i lungerne som havde spredt sig til leveren og lymfen.
Det var helt tilfæl-digt, at det blev opdaget. Moderen havde hostet nogle måneder og havde derefter fået besvær med at trække vejret. Lægen havde sagt, at det nok var en virus og at hun nok skulle tabe sig lidt, da det godt kunne være derfor hun havde det svært med vejrtrækningen. Hun tabte sig 15 kilo men det hjalp ikke rigtig noget. Hun havde stadig både hoste og vejrtrækningsbesvær. Lægen havde derefter sendt hende til scanning på det lokale sygehus, hvor man konstaterede at hun havde cancer i stadie 3 og at hun sandsynligvis kun havde et år tilbage at leve i.

Hele familien gik derefter i opløsning. Moderen blev svagere og svagere og faderen kunne ikke bære at se sin kone svinde ind til ingenting. Han var derfor begyndt at drikke og det skete oftere og oftere, at han blev opfarende og lod det gå ud over Ann.
Ann var tæt knyttet til sin far og kunne ikke forstå, hvorfor han blev så hidsig. Han havde altid været den glade far, der tog sin datter med på eventyr, når de tog ud i det fri.
Hun huskede da de var i Skagen og tog ud i klitterne. Der havde været en meget varm periode og det virkede derfor helt forkert, at der midt i klitterne var en lille sø af vand. De blev hurtig enige om, at de var ude i en ørken og søen var en oase.
De styrtede ned til søen og kastede sig ned på bredden for at drikke af vandet.

Moderen havde leet højt da hun så dem styrte af sted. Da de kom tilbage havde hun lavet frokost som hun havde anrettet på en rødternet dug. Hun havde leende sagt, at de måtte tage til takke med det ,der nu var, men at det vel ikke var så svært når de nu havde sultet og tørstet så længe.

Nu var smilene stivnet og der blev ikke leet længere. Der var en trykket stemning, når hun kom hjem og hun følte sig sat helt udenfor. Det var som om, at hun ikke eksisterede længere.
Faderen var underlig fraværende og gik som regel 5 minutter efter hun var kommet hjem med et
” Pas godt på mor” Det var ikke altid, han nåede at komme hjem og sige farvel inden hun skulle tilbage til efterskolen. Moderen sov det meste af tiden. Når hun var vågen forsøgte hun at smile og klemte Anns hånd. ”Pas godt på far når jeg er borte” hviskede hun og gled derefter hen i en dyb søvn igen.

Da moderen døde, var det som om, at hele verden brasede sammen omkring hende.
Faderen var begyndt at drikke tæt. Når han endelig var hjemme, sad han bare i en stol og stirrede ud i luften eller også græd han som et lille barn og gentog igen og igen ”hvorfor skulle det ske, hvorfor”

På efterskolen trak Ann sig mere og mere bort fra fællesskabet og når de samledes i spisesalen spiste hun kun en lille smule. Hun tog nu ikke længere hjem til sin far. Hun kunne ikke holde ud at se ham græde og følte sig så hjælpeløs.

Onklen havde ringet og spurgt om hun ikke ville hjem til dem i sommerferien. Hun havde tøvende sagt ja, da hun ikke havde andre steder at tage hen.

Hos onklen havde hun sit eget værelse, hvor der var et stort spejl placeret på døren.
Når hun så ind i det, så hun en stor og bumset teenager. Hun havde derfor besluttet at hun ikke måtte spise mere end en gang om dagen.
Det var lettest at undgå morgen og middagsmaden, for da kunne hun sige at hun havde spist, når hun blev spurgt. Om aftenen var det sværere, for da var de alle samlet omkring spisebordet. ”Din far kommer på lørdag” sagde onklen ”så skal vi rigtig hygge os”.
Ann nikkede og sagde ingenting. Hun tænkte på om faderen ville lægge mærke til, at hun havde tabt sig 10 kilo siden han så hende sidst.
Onklen havde godt nok spurgt om hun ikke havde tabt sig; men hun havde bare slået det hen og han havde ikke spurgt igen. Efter den dag var hun begyndt at gå med mere løst tøj.

Det var hendes drøm, at faderen ville give hende et knus og fortælle hende, at hun var smuk og at hun lignede sin mor. Hun ønskede sig brændende, at han ville lægge mærke til hende igen.

Hun stod foran det store spejl og redte sit hår, da hun pludselig så sin mor i spejlet.
”hvor er du smuk min pige, far bliver stolt af dig ” sagde hun.
Ann tabte børsten på gulvet af bar forskrækkelse. Hun samlede børsten op og kikkede igen i spejlet. Moderen så på hende med hovedet lidt på skrå.
”Du må ikke være så ulykkelig, jeg har det godt hvor jeg er. Jeg har ingen smerter mere. Din far har det bare lidt svært for tiden, det må du prøve at bære over med for han elsker dig. Sig til far at han må vågne nu. Nu har det varet længe nok”

Ann hulkede ”Det kan du sagtens sige, det er ikke dig der ser ham fuld. Det er ikke dig der har
mistet ham. Du har ham stadig. Jeg hader dig. Forsvind ud af mit spejl”
I samme øjeblik forsvandt moderens spejlbillede.

Ann hviskede ”Jeg mente det ikke mor, vil du ikke godt komme tilbage. Jeg savner dig jo. Jeg har slet ikke nogen tilbage. Jeg er helt alene i verden. Der er ingen der forstår mig mere. Vil du ikke godt komme tilbage ellers kan jeg lige så godt dø. Så kan jeg se dig igen og far vil alligevel ikke lægge mærke til at jeg er væk.”
Hulkende kastede hun sig ned i sengen og gemte ansigtet i puden. Hun græd til hun ikke havde flere tårer tilbage. Længe lå hun og stirrede ud i luften.

Så rejste hun sig og som en søvngænger gik hun ud på badeværelset. Hun åbnede toiletskabet og tog et barberblad. Med tomme øjne skar hun sig flere gange, tværs over håndleddet.
Hun registrerede at det blødte, derefter blev alt sort.

Hun vågnede ved, at hendes far stod bøjet over hende. Tårerne løb ned af hans kinder og han gentog igen og igen ”Undskyld skat, undskyld. Kan du tilgive mig” Ann smilede et svagt smil og hviskede ” Hej far. Det var ikke meningen at gøre dig ked af det. Du må ikke græde. Mor har sagt at hun har det godt og at du skulle vågne nu. Hun sagde at nu har det varet længe nok”

Da Ann skulle udskrives kom hendes far og hentede hende.” Nu skal vi hjem” sagde han og lagde armen om hendes skuldre.

Da de kom hjem havde faderen indrettet et værelse til hende. På døren hang onklens spejl.
Ann sagde ”kom far ” og de stillede sig foran spejlet begge to.

I spejlet så de moderens ansigt, hun smilede til dem og sagde
”Det skal nok gå alt sammen til vi ses igen” så forsvandt hun.

	Forfatter in spe	2011-04-05 18:21:04

Hejsa,

jeg har endnu ikke læst din tekst, men jeg glæder mig til at gøre det ;-)

Alle tekster tåler en gennemskrivning eller to - så hvis du ellers selv er godt tilfreds med teksten, synes jeg, du skal kaste lidt energi i at trimme teksten lidt, så den står mere "skarpt skåret". Hvis du har et godt bud til konkurrencen, ville det jo være ærgerligt, at det ikke kom med ;-)

Til orientering kan jeg se, at teksten har 1290 ord.

/Jesper

poeten

2011-04-05 18:35:25

Jeg har aldrig i mit liv skrevet en novelle før så det er mit første forsøg.
Jeg er klar over at jeg skal øve mig rigtig meget i at begrænse antallet af ord.
Derfor ville det være rart at kunne bruge det samme format som forfattersiden bruger.
Tak for hjælpen indtil nu. Poeten

	haleløs	2011-04-05 21:38:29

nu ved jeg altså ikke rigtigt, hvad novellekonkurrencen går ud på; men tror sagtens, du kunne luge en del i teksten - som JEG har læst ende til anden !
Det er jo en meget sart tekst med et alvorligt tema, og jeg synes, du bruger mange unødvendige gentagelser !
En tekst skal normalt gennemskrives / omskrives et antal gange, før den er 'helt færdig' !
venligst ...

poeten

2011-04-05 22:01:47

Hej Haleløs. Tak for din kommentar. Jeg ville være taknemmelig for, at få nogle eksempler på gentagelserne eller steder hvor der kan luges ud. Som sagt er det ikke en måde jeg normalt skriver på og jeg er derfor også uvant med at skrive tekster om. Det skal jeg selvfølgelig lære så jeg får skrevet noget brugbart. Jeg valgte at lægge teksten ud af samme grund. Så endnu engang tak for tilbagemeldingen.

	haleløs	2011-04-05 22:14:07

1. 'moderen' gentages mange gange. Unødvendigt, da der jo (i begyndelsen af historien) kun er tre personer; Ann + forældrene.
2. jeg mente faktisk ikke tekst-genbrug; men genbrug af 'billeder' ... hvis du forstår ?

Har lige gennemlæst teksten igen; og læser een gang til i morgen eller overmorgen. Måske kan jeg så bedre formulere nogen konstruktiv kritik til dig !
Go'nat !
venligst ...

poeten

2011-04-06 08:47:04

Tusin tak. Jeg er glad for, at du gider bruge så meget tid på historien. Venligst

	haleløs	2011-04-06 09:38:23

altså; jeg har egentlig INGEN særlige forudsætninger for at yde konstruktiv kritik; men har nu læst S.A.s opgaveformulering:
Vælg at besvare ÉN af tre mulige scenarier:
1) pigens forhold til faderen
2) pigens oplevelser med spøgelset i spejlet
3) pigens indre kamp og tanker omkring døden
... for det første har du vist besvaret dem alle 3 ... så hér ku' du f.eks. vælge at beskære.
I øvrigt blir ens tekst kun bedre af at blive omskrevet et antal gange. Man omskriver heeele teksten alene ud fra hukommelsen - det er altså ingen genfortælling ... Prøv f.eks. at skifte mellem flere synsvinkler f.eks. 'moderen beskriver sin opfattelse af pigens forhold til sin far', 'spøgelset i spejlet får øje på pigen og ... beskriver hende', 'i drømme kommer en fantasifigur til pigen og ...' : altså skift fortællesynsvinkler.
Jeg hørte engang en forfatter i Oprah Show 'BookClub' fortælle, at hun havde skrevet bogen om mindst 25 gange; nemlig skrevet udfra alle figurernes synsvinkler ...
Mener bogen hed 'Stene i Bækken' af en opr. tysk, kvindelig forfatter; har IKKE læst den ...
venligst ...

	haleløs	2011-04-06 10:20:34

googlede ... OG fandt den: 'Stones from the River' by Ursula Hegi. ved ikke, om den er oversat.

poeten

2011-04-06 14:09:19

Tak skal du have.Jeg vil forsøge at gøre det bedre. venligst...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!