 |  | Harvey |
 |
|
|||||||||||||
|
Du har været forelsket i hende siden første gang du så hende. Du beundrede hende først på afstand. Hun fangede dig med det samme, du trådte ind på Harvey. Hendes røde hår var det første, du bemærkede. Hun stod med ryggen til. Farven fik dig til at tænke på rabarberblade og duften har du lige siden forbundet med hende. Hun bar en lang, sort kimono. I silke, troede du. Men da du senere stod tættere på, så du, den var gennemsigtig og viste hendes nøgne skuldre. Da du sad i baren med Martin og Julian lod du dig hele tiden distrahere af måden hun stod og bevægede sig til musikken på. Hendes hofter der stille bevægede sig fra side til side. Martin og Julian havde travlt med at snakke om fodboldkampen i går. Sport interesserer dig ikke, så de bemærkede ikke din manglende deltagelse i samtalen. Du tog en tår af din øl og bemærkede, at hun stod og snakkede med Keyla. I samme øjeblik du kiggede på hende, fik I øjenkontakt og hun vinkede dig over. Du var allerede på vej derhen med et stort smil på læben. ”Heeeeej” råbte hun ind i dit øre, mens du gav hende et langt kram. ”Hvor er det længe siden”. ”Ja”, svarede du og kiggede hurtigt hen på hendes rødhårede veninde. Hun stod og smilede til dig. ”Hvad så, er du stadig på RUC?”, spurgte hun nysgerrigt. I har kendt hinanden siden I var femten, hvor I begge hang nede i Fælledparken. I plejede at være meget tætte. ”Ja, øh..” sagde du. Du kunne ikke koncentrere dig. Ville gerne imponere hendes veninde, som stadig stod og smilte og nu lyttede nysgerrigt med på jeres samtale. ”Ja, et år endnu! Hvad med dig?”, svarede du og kom til at kigge på hendes veninde igen. ”Jeg har faktisk lige haft min sidste vagt på kontoret, så det skal fejres”, sagde hun med et stort smil og løftede sin mojito. ”Nåh, det var sgu også på tide du kom væk derfra”, grinte du og hun gav dig et indforstået blik. ”Ja”, sagde hun og nikkede. Hun tog en tår af sin drink. Hun kiggede på sin veninde og stoppede med at drikke. ”Hov, det her er Cam. Endnu en survivor fra kontoret”. Du rækkede hånden frem mod hende. ”Mark”, sagde du og kiggede hende dybt i øjnene. Hun grinte lydløst over Keylas joke. ”Camilla”, sagde hun og smilte. Hendes tænder kom frem mellem de rødfarvede læber. Du kunne ikke lade være med, at stå og kigge på hendes ansigt, mens I alle sammen stod der og snakkede videre, om det berygtede kontor og deres shitty chef, der får alle til at sige op indenfor de første måneder af deres ansættelse. Du ved så meget om det kontor efterhånden, at det var som om, du allerede kendte Camilla lidt. Det var faktisk det eneste I snakkede om, for du vidste ikke, hvad du ellers skulle sige og folk elsker at bonde over at hade den samme person. Du gik tilbage til dine venner efter du havde drukket ud. Martin og Julian begyndte, at snakke om at tage hjem. Camilla var oppe i baren efter endnu en drink. Hun stod på den modsatte side, men du stirrede på hende indtil I fik øjenkontakt. Hun smilte stort og nikkede. Hendes røde mund bevægede sig til et hej. Du nikkede og rejste dig et øjeblik efter for at gå hen og spørge, om hun var ryger. Du kendte allerede svaret. Du havde set hende gå ud to gange i løbet af aftenen, for derefter at komme tilbage igen. Hun nikkede. ”Ja, hvorfor?”. ”Vil du med ud at ryge en smøg?” spurgte du. ”Jeg giver”, fortsatte du og blinkede. Hun grinte let og fulgte med. Camilla var blevet fuld og snakkede om en fyr, der blev ved med at skrive til hende. Christian. Du kunne mærke, du blev jaloux, men du ville ikke vise det. Du ville vide alt og heldigvis gav hun dig det hele uden du behøvede at spørge. Du sad bare der og lyttede og betragtede hendes ansigt. Hendes brune øjne. Næsten sorte. Hasselnødfarvet, når hun kiggede op mod lyset, der kom fra barens lamper indenfor. Hendes lyse hud med fregnerne på kinderne. De to fregner på næsen. Hendes hud så så blød ud, at du flere gange var ved at løfte hånden for at røre hendes venstre kind. Det var alkoholens skyld. Du kiggede på hendes mund. Hendes læber der bevægede sig, mens hun fortalte videre om Christian. De havde kysset i byen for nogle uger siden. Hun fortalte, at hun ikke huskede, at have givet ham sit nummer, men han havde skrevet lige siden. I starten havde hun svaret ham ud af dårlig samvittighed over ikke at huske ham. Hun kendte kun hans navn, fordi han havde skrevet det i den første besked han havde sendt til hende. Hun var faktisk ikke sikker på, om det var ham, hun troede det var. Men nu var hun begyndt at ignorere ham, fordi hun ikke var interesseret. Dengang havde hun nemlig ikke troet, han ville blive ved med at skrive. ”Det var jo bare en fuldeting, ikke?”. Du lyttede og nikkede og sagde ”jo” og ”ja”. Hendes stemme var blevet lidt hæs i løbet af aftenen og du kan lide det. Du fortalte hende det og hun grinte og sagde tak. Du fik lyst til at kysse hende, men du havde ikke lyst til at være endnu en Christian på hendes vej. I endte med at ryge to cigaretter. I delte en trejde inden i gik indenfor igen. Hendes røde læbestift smittede af på filteret. Du kiggede på hendes læber mens hun tog et hvæs af jeres fælles cigaret. Nogle mennesker er bare sexede når de ryger. Camilla er en af dem. Hun rakte dig smøgen og hun kiggede på dig mens du tog den til munden. Du kiggede på hendes øjne. Tanken om at hun kiggede på dig gjorde dig nervøs, men du ville ikke have hun stoppede. Du prøvede at regne ud hvad hun tænkte på, men hun kiggede bare videre på dig. Efter den aften begyndte du at se Keyla oftere. På den måde kunne du følge med i Camillas liv og hun mødtes med jer flere gange. Du forstod aldrig helt hvordan det skete, men Camilla blev kærester med Christian. Du hadede det. Du havde siden den første aften, haft lyst til at fortælle Keyla om din interesse for Camilla, men du gør det ikke. Der skulle gå et helt år før du fortalte nogen om det. Det skete da du var til fødselsdagsfest hos Jonas, Keylas kæreste. Du havde ikke haft lyst til at tage med. De sidste måneder havde været hårde. Det var lige så stille blevet en selvfølge, at Christian var der, når Camilla var. Du var begyndt, at tage tidligt hjem fra fester og havde set dem begge sjældnere og sjældnere. Den aften forventede du blev kort. Du var mødt tidligt op for at hjælpe med, at gøre lejligheden klar. Det gjorde det også lettere for dig, at kunne gå tidligt hjem. Du havde ikke set Keyla i en måned. Camilla, endnu længere tid. Du frygtede det ville blive akavet. Ville hun spørge dig, hvorfor du ikke skrev til hende længere? Hvorfor I næsten ikke så hinanden mere? Noget af det første Keyla fortalte dig var, at Camilla og Christian ikke var sammen længere. Det var sket for nyligt. ”Vi skal passe på hende i aften”, sagde Keyla. ”Hun må ikke blive for fuld, så bliver hun bare ked af det”. Du nikkede. ”Selvfølgelig”, sagde du. ”Vi skal passe på hende i aften”. Sætningen blev i dit hoved. Passe på hende. Det var alt du ville. Du smilte til dig selv i spejlet senere, da du var på toilettet. Du kunne ikke lade være. Du fortalte dig selv, at du ikke måtte være glad. ”Camilla er ked af det”. Men du kunne ikke stoppe. Du glædede dig sådan til at se hende igen. De sidste mange gange, havde du ønsket hun ville aflyse. Intet trak dig længere ned, end at se Camillas hånd i Christians. Du blev så snaksalig efter den nyhed. Du følte dig nervøs. Du var spændt. ”Hvad er der med dig?”, spurgte Keyla flere gange. ”Har du fået en kæreste eller hvad? Er det derfor, jeg ikke hører fra dig længere?”. Du vidste ikke, hvad du skulle svare. Du grinte bare. ”Nej”, sagde du og prøvede at falde lidt ned. ”Jeg er bare glad for at se dig”. Du kunne se Keyla ikke helt troede på dig, men hun gav dig bare et af sine skæve smil. ”Så siger vi det, Mark”. De første gæster begyndte at ankomme. Hver gang dørtelefonen ringede, boblede det i din mave. Var det hende? Var hun her nu? Du lyttede intenst efter stemmerne i gangen, men måtte kigge skuffet til, mens fremmede mennesker trådte ind i stuen. Du forsøgte ikke, at snakke med nogen. Du sad bare der i sofaen og drak vin. Du havde allerede drukket to glas. Du ventede på dine nerver skulle lade dig være, men vinen havde ingen effekt. Stuen blev langsomt fyldt op med mennesker og larm fra de store højtalere og folks stemmer. Du begyndte at tro, at hun ikke ville komme alligevel. Måske var hun for ked af det. Det var vist kun en uge siden, de gik fra hinanden. Du var på dit tredje glas vin. En pige du havde mødt før forsøgte at snakke med dig, men du ville hellere kigge ud mod gangen. Du fortalte hende, du skulle på toilettet og gik ud i køkkenet og røg. Du kiggede på uret på væggen. Det var halvanden time siden festen startede. Du røg din smøg ud af vinduet. Det var blevet mørkt udenfor. Du følte dig ensom som du stod der. Larmen fra festen, der var i fuld gang i stuen, mens du stod der alene i køkkenet. Måske skulle du bare gå. Du slukkede din smøg og smed den ud af vinduet. Da du lukkede vinduet til, så du Camillas refleksion i ruden. Det gav et sæt i din krop og du hørte hende grine, idet du vendte dig rundt. ”Camilla!”, udbrød du. ”Jeg troede ikke du kom”. ”Hej! Det er lang tid siden”, sagde hun. Hun så glad ud. Du vidste ikke, om du skulle sige du havde hørt, at hun ikke var sammen med Christian mere. Noget i dig sagde, du burde, men du gad ikke snakke om ham. Hun forklarede, at sin chef havde siddet i et møde, der trak ud og han derfor havde sendt hende hjem to timer senere end hun skulle. ”Den chef”, sagde du og rystede på hovedet. ”Du skal væk derfra”. ”Ja, jeg ved det godt”, sagde hun og kiggede ned i jorden. ”Kan jeg fortælle dig noget?”. ”Ja, selvfølgelig”, svarede du. ”Jeg sagde op i dag”. Hun kiggede op på dig med et afventende blik. Som om du skulle fortælle hende, om det var det rigtige at gøre. ”Er det rigtigt? Hvor er det fedt, Cammie”, sagde du og gav hende et kram. ”Cammie. Det har du ikke kaldt mig før”, sagde hun. ”Jeg kan li’ det”. Du kiggede ned i jorden. ”Kan jeg fortælle dig noget nu?”, sagde du. ”Ja da. Kom med det”, svarede hun og kiggede nysgerrigt på dig. Du blev nervøs igen. Tog en tår af din vin. ”Jeg ved godt, du lige er gået fra Christian. Og. Måske burde jeg ikke sige det her. Men. Jeg synes virkelig, du er sød”. Hun kiggede på dig og smilte. ”Du er også sød, Mark”. Hun så lidt forvirret ud. Smilte til dig på en medlidende måde, men ikke nedladende. ”Jeg mener. Jeg har følelser for dig. Jeg. Jeg er vild med dig”. Du kiggede ned i gulvet, mens du sagde det. Ordene kunne ikke komme ud, hvis du havde kigget på hende imens. Der var stille. Så hørte du Camilla grine. Du kiggede spørgende på hende. Løftede dit venstre øjenbryn. Hun kiggede tilbage. Forvirret. I stod der og kiggede på hinanden, indtil Camilla begyndte at grine igen. ”Er det en joke?”, fik hun sagt midt i sit grin. Det var et slag i ansigtet. Du skulle aldrig have sagt noget. Jeres venskab er ødelagt. I kommer aldrig til at snakke sammen igen. Alt bliver akavet fra nu af. Kan du nå at tage det tilbage? Du vil gerne tage det tilbage nu. ”Nej”, sagde du stille. ”Nej, det er ikke en joke”, fortsatte du bestemt. Hun stoppede med at grine. Hun så underligt trist ud. ”Jamen”, sagde hun med et undrende blik. ”Mark. Er du ikke homo?”. ”Hvad?” Hun kiggede på dig. Du kunne se hun tænkte, men du kunne ikke læse hende. ”Hvad?”, sagde du igen. Til hende. Til dig selv. Lavede hun grin med dig. Var det hendes måde, at afvise dig på? Hendes forsøg på at gøre situationen mindre akavet? Du vidste ikke, hvad du skulle sige. ”Hvem har sagt det?”, fik du endelig sagt. Hun kiggede rundt. Hun mumlede noget, du ikke kunne høre. ”Ik..ikke nogen. Jeg troede bare. Jeg ved det ikke”. ”Ca-aam!”. Det var Keyla der var kommet ind i køkkenet. ”Du skal da komme og sige hej til mig”, sagde hun. Man kunne høre på hendes stemme, at hun havde drukket. ”Hvordan går det min skat?”, sagde hun idet hun lagde armen omkring Camilla. Hun havde tydeligvis ikke bemærket, at stemningen i køkkenet var alt andet end festlig. Camilla så det åbenbart som sin vej ud af situationen og gav Keyla et kram. Du stod og afventede, mens de snakkede. Du fik drukket dit glas vin ud. Keylas mund ville ikke stoppe med at snakke og Camilla lod til at have det perfekt med det. Du blev irriteret. Du stillede surt dit glas på bordet og gik. Du tog din jakke og gik hjem. På gaden græd du. Du kunne ikke huske, hvornår du sidst havde grædt. Hvornår du sidst havde været ked af det. Sådan rigtigt. Hele situationen var så uforståelig. Du hørte ikke fra Camilla i tiden efter. Keyla ringede nogle dage senere. Hun nævnte intet om festen eller Camilla. Camilla havde åbenbart ikke fortalt Keyla, hvad der var sket. Uden at tænke, spurgte du hende, ”Har du nogensinde troet, jeg var homo?”. Du hørte Keyla grine i den anden ende af røret. ”Ja, tanken har da strejfet mig. Hvorfor? Er du da det?”, spurgte hun nysgerrigt. ”Nej. Hvad har fået dig til at tænke det?”. Du var overrasket, men på en måde var du også lettet. Camilla havde måske ikke misforstået dig helt, på trods af du ikke havde nogen interesse for mænd. ”Årh, du ved. Du er altid så fint klædt og du er så udadvendt. Det er svært at forklare. Du er bare altid så positiv og god til at lytte og give råd”, sagde hun. Der var stille i noget tid. ”Undskyld, det er virkelig fordomsfuldt”, sagde hun videre. ”Men du hænger også så meget ud med Julian. Han er da homo, ikke?”. ”Jo, men..”, sagde du ”Ja, jeg ved godt, at det ikke betyder, du også er det”, afbrød hun. ”Men jeg ved godt du er hetero. Det er så åbenlyst, når du ser en pige du er interesseret i”, grinte hun. ”Ligesom med Cam”. ”Camilla?”, sagde du, selvom du kendte svaret. Du følte dig lettet over at hun sagde det. Du havde brug for at snakke om det og nu behøvede du ikke selv bringe det på banen. Hun vidste det. ”Ja. Eller er du ikke det?”, spurgte hun. ”Jo”, svarede du stille. ”I passer så godt sammen. Det har jeg hele tiden tænkt. Christian var helt forkert for hende”, sagde hun ivrigt. ”Du bliver nødt til at fortælle hende det”. ”Det har jeg gjort”, sagde du. Din stemme lød underlig. Din hals havde snøret sig sammen og du kæmpede med at få ordene ud. Du vendte din telefon væk fra din mund. Hun skulle ikke høre, at du var ked af det. ”Hvad så?”, spurgte hun undrende. ”Hvad sagde hun?”. Du tog en dyb indånding. ”Hun troede, jeg var bøsse”. Der blev helt stille på den anden side af røret. Så hørte du Keyla grine. ”Deja vú”, sagde du og Keyla grinte endnu højere. Nu grinte du også. Din krop havde været så anspændt og nu kunne du endelig slappe lidt af. Du lod dig falde ned i din seng og I grinte begge hysterisk videre. Du følte dig så udmattet. ”Ej, undskyld”, sagde hun så. ”Det er ikke sjovt”, fortsatte hun og grinte lidt igen. ”Hør. Giv hende noget tid. Jeg skal nok snakke med hende”, sagde hun. Der gik en måned før du hørte fra Camilla igen. Det havde været en lang måned. Men en dag var hun der bare. Udenfor din opgang. ”Det er Camilla”, sagde hun i buzzeren. Du trykkede på døråbneren inden du nåede at tænke. Da hun kom op til døren, skubbede du den til sde. Hun gik ind uden nogen af jer sagde noget. Hun fortsatte ind i din stue uden et ord. Du lukkede døren og fulgte efter hende. Hun havde sat sig på din sofa og du satte dig ved siden af. Hun virkede genert. Du havde aldrig set hende sådan. Hun kiggede ned på sine hænder. Pillede ved sine ringe. Drejede på dem. Hun tog en dyb indånding, som om hun forberedte sig på, at sige noget, men så åndede hun stille ud i stedet. Hun kiggede op på dig. Du havde ikke noget at sige. Eller måske havde du for meget at sige. Hun kiggede ned på sine hænder igen. Sådan sad hun længe. Tog dybe indåndinger, men stoppede så sig selv inden hun fik sagt noget. Kiggede på dig, kiggede på sine hænder. Pillede ved sine ringe. Pillede ved sine negle. Skrabede neglelak af sin pegefinger Du så hendes øjne begynde at blive mere skinnende. Fugtige. Du fik med det samme lyst til, at give hende et kram, men du vidste ikke, hvordan hun ville tage det. Du lagde en hånd på hendes skulder. Hun kiggede op på dig og en tåre løb stille ned af hendes kind. Henover fregnerne. Henover den lyse hud. Ned til hendes mundvig. Hun tørrede den forsigtigt væk med sin højre hånd. Hun kiggede ned igen. Det gav et lille sæt i hendes krop. Som om hun fik kuldegysninger. ”Jeg er virkelig ked af det”, sagde hun endelig. ”Jeg har bare. Jeg har været så forvirret”. Hun kiggede op på dig og tørrede endnu en tåre væk. ”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til dig. Jeg føler mig så dum”. Du aede hendes skulder med din tommelfinger. ”Det er okay”, sagde du. ”Jeg ved ikke, hvordan jeg kan være så dum”, fortsatte hun. ”Du er ikke dum”, sagde du. ”Du er ikke den eneste der har taget fejl om mig. Åbenbart”. Hun grinte stille. Det var mere bare et stille fnys end et grin. Hun smilte og kiggede på dig. ”Kan du huske den aften på Harvey, hvor vi delte en smøg?”, sagde hun. Hun så stadig på dig. ”Ja”, sagde du. ”Jeg ville så gerne kysse dig”, sagde hun. ”Men så tænkte jeg, ’Hvor er det ærgerligt, han er til fyre’. Jeg ved ikke hvorfor, jeg var så sikker. Det var som om det bare var noget jeg vidste. Noget der ikke var nogen grund til at snakke om, fordi sådan var det bare”, sagde hun og fnyste stille igen. Så sad I der. Og din lejlighed virkede pludselig så stor, som I sad der og kiggede på hinanden. Du beundrede hendes ansigt, ligesom du havde gjort det så mange gange før. Du så hun gjorde det samme. Det hele virkede så bekendt. Som om I havde gjort det før. I havde gjort det før. Hun tog sin hånd op til din kind og du kunne ikke stoppe med at smile. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2015-08-23 08:37:22 |
blev ikke-helt-færdig med læsningen endnu; du skriver levende og fremragende!
Vær lige sød IKKE at bruge forkortelser; 'nr.' = NUMMER
og
"... men senere skal du og Camilla dele en cigaret udenfor." ville jeg helt udelade, idet muligheden jo ikke er opstået for Mark - endnu
Ta' og kig over til lyrikeren NannaLA; hun skrive samme melodiske genre som du ;)
venligst ...
Vær lige sød IKKE at bruge forkortelser; 'nr.' = NUMMER
og
"... men senere skal du og Camilla dele en cigaret udenfor." ville jeg helt udelade, idet muligheden jo ikke er opstået for Mark - endnu
Ta' og kig over til lyrikeren NannaLA; hun skrive samme melodiske genre som du ;)
venligst ...
| haleløs | 2015-08-23 18:06:38 |
detteher er en aldeles fremragende, velskrevet , romantisk kærlighedsnovelle!
Prøv at indseende til et (uge)blad!
venligst ...
PS "Der skal gå et helt år før + du + fortæller nogen om det. "
Prøv at indseende til et (uge)blad!
venligst ...
PS "Der skal gå et helt år før + du + fortæller nogen om det. "
| anyone | 2015-08-23 20:26:20 |
Mange tak! Dine kommentarer opmuntrer og motiverer altid. Jeg har lavet et par rettelser, men vil kigge på den igen senere :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
