 |  | Landet bag stjernerne |
 |
|
|||||||||||||
|
På en helt almindelig Cafe , en sen og varm sommeraften, sidder hun på stolen. Hun holder hans hånd i sin, mens hele verden passere forbi. Sommerbrune og frie. Det er længe længe siden, at eventyret var til, hvor hun digtede og sang, og længtes efter stjernerne, i sit gyldne tryllespind, som findes i landet bagved stjernerne. På guldsmedens sølvglinsende vinger, der glimter som stjerne på snor. Kom sommerprinsen flyvende, med det gyldne lange hår, til hendes land, der hvor drømmene bor. med silke og diamanter, og tusindvis af blomster i flor, som han vander med tårer af guld, som findes i landet bagved stjernerne. (Goy Wiblemo ©) | ||||||||||||||
 | Sille | 2019-10-22 08:14:26 |
Wharv- det er bare et lækkert dig: poetisk og fine metaforer. Måske lidt klichee med sølvglinsende . "Lajeg kan ndet bagved stjernerne" kender jeg fra en sang af Pia Raug. Og jeg hører hendes sang, når jeg læser digtet. Alligevel kan jeg godt lide det.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
