 |  | At fiske efter en stjernestund, starter med at smide linen i. Om nytte ved kriminel åre i kunst. |
 |
|
|||||||||||||
|
Dette er en bekendelseslitteratur. Du kan læse den som lyrik, for den er på rim, der duer. Jeg har været så ualmindeligt heldig med mangen en komposition med mit kamera. Følt heldet tilsmile mig, følte at billedelementerne kunne komme til mig rart. Jeg tænkte dog allerede dengang, at jeg opnår dette ved at bryde ind. Bryde ind og derved og på en måde være en forbryder i mit sind. Der kommer en tid hvor man må betale for gratis opnået held. Nu passer jeg kriminelle psykisk syge, og jeg ved det er derfor - selv. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
