 |  | venter forgæves - gammelt |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg sidder og venter forgæves, kan intet ikke engang mine arme kan hæves, mine beslutninger kommer for sent eller slet ikke, det eneste jeg kan er at sidde her og nikke. Jeg fortryder min ubeslutsomhed, det eneste den har gjort er at gøre mig ked, alle glæder er mig nu forladt, nu hvor jeg har tabt min største skat. Jeg fik aldrig spurgt, og nu kan jeg ikke nå det i en spurt, så det eneste jeg gør er at drikke hjernen ud, kommer i slagsmål og må tørre mit eget blod op med en klud. Jeg sidder her og kan ikke se ind i mine øjne, det eneste jeg kan udholde er løgne, jeg kigger ud af vinduet fra under min sorgs mørke kappe, det jeg ser er en sommerfugl der kommer ud af sin puppe. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
