 |  | Om prinser og prinsesser |
 |
|
|||||||||||||
|
Om prinser og prinsesser En lille prinsesse sad på sit slot Der sad hun jo faktisk temmelig godt men som prinsesser ofte er var hun sur og tvær hun manglede en mand der var noget værd. I det lille land var der prinser nok De stod foran slottet i en kæmpestor flok Men ingen kunne vinde prinsessens kærlighed så hun råbte vredt og arrigt -Lad mig være i fred For jeg vil ha' en rigtig mand En der en prinsesse værdsætte kan en der har hjerne hjerte og sjæl Gå jeres vej jeg finder ham selv. Så gik hun afsted på sine flade sko indtil hun kom til en kæmpe hængebro Der stod en heks heksen sagde trylleord Og væk var broen der før var nok så stor Prinsessen sagde SHIT det her er ikke godt man skulle næsten tro at det var et komplot Så hun knyttede sin hånd og sagde ganske modigt -du kan bestemme heks om dette ender blodigt Heksen råbte -NEJ Du må ikke slå Du skal i stedet tre ønsker få Prinsessen mente nok det var en ide der rent faktisk var noget ve' Hun tænkte sig godt om for det havde hun lært og ønskede så noget temmelig sært to horn i panden uden at tøve vinger på ryggen og et brøl som en løve Så forlod hun heksen Ja hun fløj sin vej flyvning var nøjagtig som hun forestillede sig Hun fløj hen over have vulkaner og bjerge indtil hun så syv bittesmå dværge Da lod hun sig falde Og landede ganske let helt aldeles lydløst så dværgene gav et spjæt Hun spurgte dem om prinser men de syntes kun at vide om en der var gift med en mær der hed Snehvide Så drog hun videre og kom til en skov hvor der boede en trold der var både grim og grov Og der blev da også slagsmål da de mødte hinanden prinsessen vandt med sine horn i panden Trolden den blev bange tog ikke en chance løb sin vej uden spor revance hun fløj frustreret videre og kom til et land hvor alle folk var sorte og alting var af sand Hun landede i en ørken for at spørge om vej da en Løve pludselig brølede HA' NU ÆDER JEG DIG Men hun vendte sig blot om og brølede igen -Så må du først slås med mig min ven Løven den blev stum Ja faktisk ganske ræd den havde nemlig aldrig gjort en flue fortræd Og med sådan et brøl sagde dens forstand at den nok havde mødt sin overmand Så prinsessen måtte love hun ikke ville slå og i stedet bare lade den stakkels løve gå Men før den forsvandt fortalte den hende om en prins langt nordpå der manglede en kvinde Nu fløj hun så mod Nord det begyndte at sne den stakkels prinsesse kunne intet se Der kød et kæmpe brag og uden at ane hvad der skete var hun fløjet ind i en kane Hun var øm og fortumlet sagde - Sikke noget møg Og hvem er så du i det der latterlige tøj her fløj jeg li' så roligt i sne og slud Og bliver jordet af et rensdyr med en stor rød tud I kanen sad en fyr der var gået fra forstanden han blev ved med at påstå at han var Julemanden Så hun gav ham et par slag og imens at hun slog var alt hvad tossen sagde -HO HO Ho Ho Hun fortsatte sin færd mod det kolde land hvor løven havde sagt der skulle være en mand Hun så et fornemt slot og hun tænkte FEDT nu er jeg her This must be it Der boede da også en prins han så ganske lækker ud han var høj og blond og sagde han hed Knud Han kunne slås og kæmpe forsvare sit land Så prinsessen mente nok hun havde fundet sin mand Men Knud han sagde -Ha SE dog på dig selv Du er ikke rigtig klog Jeg griner mig ihjel Du ligner jo selveste Fanden med løvebrøl, vinger og horn i panden Prinsessen sagde SHIT Det burde jeg ha vidst sådan en skide Prinse- fasist Det er nok det værste gylle jeg har hørt Så slog hun ham ihjel for hun var pinligt berørt Hun gik trist derfra Ja hun var temmelig ked For den drømmeprins var der ikke meget ved hun gik i flere dage rundt på må og få til hun kom til et hus og var træt af at gå Der boede Bent en rigtig hyggelig fyr der kunne li at få en pilsner og var god mod dyr han havde hennafarvet hår og var idealist men havde ofte ondt i ryggen og var førtidspensionist Da Bent han åbnede døren blev alting fryd og gammen for lige uden for stod drømmemadammen Hun var ung og sexet smuk og unik Det var kærlighed ved første blik Bent var viking bar også store horn Han bryggede sin Mjød af økologisk korn fløj rundt på sjove piller og smertemedicin spillede lidt Blues på sin gamle mandolin De levede længe deres kærlighed var stærk de åd fluesvamp og gik hånd i hånd besærk Deres liv var herligt og glæderne var mange og sådan kan historier ende lykkeligt nogen gange. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
