Ode til Natten | ||
|
||||||||||||||
Stjerner, stjerner i skinner på min nøgne hud i græsset hvor jeg forbliver et stykke af virkeligheden Men det meste er væk i drømme om ham og hende og dem og os og det vi ikke fangede i mængden af uendelige diskussioner om morale og rigtighed forfærdelig samvittighed for evigt og altid Himmel din sorte djævel du vrikker og vrider dig kaster tårer og skrig ned på mit ansigt og skræmmer mig Forfører mig med dine små hemmeligheder De samme du deler med ham og hende og dem og os og gør os til en del af mens du snor os om dine stjerneskud og holder os tæt Dine måner din uendelighed Jeg forguder dig og din fjendtlighed Den minder mig om en jeg elskede en gang da tiderne var mere simple |
nhuth | 2013-04-10 07:41:16 | |
Tak for endnu et dejligt digt. Ved læsningen mærker jeg nogle meget præcise nuancer i mange af de valgte ord. Slutordet "simple" er ét af dem. Ikke "enkle" ikke "lette" eller "nemme" - men "simple".
Bravo.
Vh.Nhuth
Bravo.
Vh.Nhuth
chilsen | 2013-04-10 11:43:43 |
Tusind tak!! :D
Freja Ordell | 2013-04-10 16:28:42 | |
Dejligt drømmende digt, med virkelig gode billeder. Inspirerende måde at bruge natten på (: Tak!
Mvh.
Mvh.
chilsen | 2013-04-11 14:24:08 |
Tak! :D
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!