Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Dear Diary
Dear Diary


Forfattersiden.dk
Forfatter: Dragonfly
Skrevet: 2010-12-15 11:30:47
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Hun gik i roligt tempo ned ad vejen. Et lille smil spillede på hendes læber uden hun vidste hvorfor. Det passede ikke rigtigt til situationen. Hun åbnede døren til det lille hus og gik ind på kontoret.

Hun tog den lille bog ned fra hylden. Den var grøn og overfladen var glat og et lille mønster var præget rundt i kanten. Bogen var købt i England for en måned siden. Hun havde set den i et butiksvindue og havde øjeblikkeligt købt den. Hun vendte den i hånden og lod blikket falde på den smukke forside. Udover mønsteret var der to ord præget på den: Dear Diary. Hun låste den lille lås op og lagde nøglen tilbage i den lille æske på skrivebordet. Nænsomt åbnede hun bogen og bladrede forbi de første sider; hun skrev ikke i den så tit som hun ville, men nu var der noget der var værd at skrive. Hun tog en stift blyant fra skuffen og rettede blikket mod den bleggrønne side med linjer.

”Kære dagbog” Begyndte hun. ”I dag dræbte jeg en mand. Jeg ved ikke hvorfor; men jeg kvalte ham. Jeg kendte ikke engang hans navn.” Hun kiggede lidt på ordene og tænkte over dagen. Hun havde været hjemme ved Louise for at tage sig af hendes hund imens hun var på ferie, så havde han banket på og ville låne en telefon. Lidt suspekt, for hun kunne se mobiltelefonen i hans lomme. Imens han kortvarigt fortalte én eller anden, at han ville blive forsinket, havde hun stået og fingereret med et stykke ledning, hun havde fundet. Samme sekund han lagde på, havde hun lagt ledningen om halsen på ham og strammet til. Han havde tabt den trådløse telefon på gulvet og var begyndt at sprælle. Han var stærk, men hun havde magten over ham nu. Nogle få minutter havde han sprællet og spjættet; så faldt han sammen, og havde nær trykket hende med ned. Hun havde kigget på ham nogle sekunder; han blik var tomt, hans mund var åben og en rød streg var aftegnet på hans hals efter ledningen. Hun var gået ud i køknet og havde tørret ledningen af, så smed hun den ved siden af liget og gik. Hurtigt havde hun kigget sig om, taget en sten op med et lommetørklæde og snust en rude i døren. Derefter vandrede hun ned til en offentlig telefonboks, løftede røret, stadig med lommetørklædet, og tilkaldt politiet ved at trykke på tasterne med en blyant.

I takt med hun tænkte, skrev hun i dagbogen. Drabet havde givet et sus af spænding, som hun ville give alt for at opleve igen. Drabet var forkert, men spændingen havde føltes så rigtig. Euforiserende på en syg måde. Hun kiggede lidt i bogen. Hendes håndskrift var fin og let læselig. Så lukkede hun bogen, låste den og satte den på plads igen. Hun gik ud til rengøringstingene fandt de gyselige gummihandsker og en hobbykniv frem.  Begge dele blev rengjort og tørret for fingeraftryk, så blev de puttet ned i hendes taske, der stod under hendes jakke. Hun måtte opleve suset igen.

haleløs2011-04-09 14:47:01

Ååååh; JEG ville begå underslæb for at kunne skrive bare halvt så spændende ...
venligst ...
PS hun skriver forhåbentlig anonymt; så hendes identitet IKKE afsløres af dagbogen?
Dragonfly2011-04-10 17:22:03
takker ^^

og jo; det gør hun det ;)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk