Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Esoteriske Slips   Kap.  36   Mødet ved Minareten
Esoteriske Slips Kap. 36 Mødet ved Minareten


Forfattersiden.dk
Forfatter: nhuth
Skrevet: 2013-08-16 12:33:22
Version: 1.3
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Kap.  36   Mødet ved Minareten

Francois de Kue sad og nørklede sin egen version af UNIX sammen nede i forretningen. For at sikre sig at skidtet virkede, afprøvede han programmet ved at sende forskellige mails og filtyper fra sin svigerfars computer til den nye server. Da han ville til at lukke ned, tjekkede han sin svigerfars ulæste beskeder. Der var fem sikkert uinteressante og én fra kriminaltekniker Jensen. Francois ringede svigerfaren op og og bad om lov til at læse den sidste mail højt.
-   Ja, selvfølgelig må du det, er det noget vigtigt, spurgte Mørk.
-   Det må du nok selv afgøre. Lyt her, jeg læser: Til Augustus Mørk. Da vi mødtes forleden dag, kunne jeg ikke nævne noget om min aktuelle bekymring. Både De og jeg er imidlertid truet nu. Jeg har en vigtig meddelelse til Dem, som De vil blive glad for. Jeg vil være foran den gamle muslimske kloakventilator i aften kl. 20. Svar IKKE hverken på min mail eller telefon. Francois er velkommen.

Jensen vendte sig mod Dueholm,
-   Tak for hjælpen, nu får vi snart at se, om vi to også overvåges. Jeg vil være taknemmelig, hvis du tager med mig.
Jeg véd, at Mørk har nøglen til en løsning; men det er ikke sikkert, at han selv er klar over det, grundede Jensen.
-   Ja, lige som ”Sesam”, svarede Dueholm, kodeordet”¦. Men hvorfor foran en ”kloakventilator”? Hvorfor”¦
-   Hvorfor dit og hvorfor dat? Hør nu her”¦.
Jensen lagde ansigtet i de pædagogiske folder og repeterede højt, mest for sig selv, hvilke facts de måtte forholde sig til: PETs aflytning af Mørk og professoren, PET ejendommelige interesse for et eller andet forskningsprojekt på Panuminstituttet, Laborantens forsvinden, Mørks arbejde for Folketingets specielle ”tolkeservice” for ghostwriters og spindoctors, som pludseligt blev standset, åbning af en ”netcafé, Skyggen og fru Lauridsen. Og nu hackerne.
Det ville ikke være muligt at tale fortroligt med Mørk på anden måde. Kun ved at aftale et møde på et sted, som kun Mørk kender, har vi en chance.

Bag ved ”Sporsløjfen”, som den stadig kaldes, var der god plads nu, hvor folk var taget hjem fra arbejde i Centrum. Dueholm satte sin dyrebare Skoda i rabatten, hvor der ikke var parkeringsrestriktioner endnu. Jensen gik langsomt med et halvt opslået bykort i hånden  hen til en bænk, hvorfra han kunne se Mørks forretning. En HT-chauffør, som havde fire minutters pause, slog sig ned og tændte en smøg.
-   Skal De med 14 til Rådhuspladsen, så kører jeg om et par minutter.
-   Tak, nej, jeg venter på en bekendt, svarede Jensen.
Dueholm gik forbi dem. Han havde kurs mod en pølsevogn, som Jensen ikke havde set. Dueholm havde puttet skævbideren i lommen igen. Lågen i trådhegnet foran Minareten stod åben.

Kvart i otte gik Francois og Mørk over gaden. Dueholm kunne ikke sige med sikkerhed, at ingen var fulgt efter dem. Det så dog ikke sådan ud.
Jensen var gået ind i det høje græs og satte sig på trappestenen foran den afskallede dør og så de tre mænd komme ind ad gitterlågen efterfulgt af en emsig parkeringsvagt.
-   Satans, tænkte Jensen og gik rask hen og viste p-vagten sin legitimaton.
-   Goddag, sagde han højt og myndigt, vi parkerer ikke ulovligt. Vi er her i embeds medfør for at besigtige den fredede bygning her. De tre herrer er repræsentanter for Slots- og Ejendomsstyrelsen, så hvis De venligst vil lade os gøre vores”¦”¦
-   Naturligvis svarede p-vagten, men man ved jo aldrig”¦.. Vil de være sød at trække lågen til, når De er færdig?
Jensen brummede og hilste på de tre ”bygningssagkyndige”.  
Han så sig om og pegede på et stort væltet træ ved kanten af baneskråningen.
-   Her kan hele selskabet sidde.
Dueholm fiskede fire små tonicvand op af tasken og bød rundt.
-   Jeg tænker, at vi kan drikke af flasken. Skål.
-   Det må jeg sige, sagde Mørk, tænk at lege gemmeleg i min alder. Hvorfor kunne vi ikke bare tale om det i telefonen - eller bare mødes - gerne hjemme hos mig? Er De klar over, at Minareten her faktisk er opført....
-   Det må nok vente, afbrød Jensen ham. For at gå direkte til sagen. Her kan vi være i fred for uvedkommende. Det var godt De fandt det, Mørk.
Jeg vil gerne bede Dem om Deres hjælp. Prøv at fortælle os om alt, hvad De har oplevet de sidste fjorten dage, stort og småt. Også om Deres rejseplaner.
-   Det var ikke så lidt, sukkede Mørk, hvor lang tid har vi? Jeg skal spare Dem for helt private ting. Jeg synes den gin og tonic er mig noget tyndbenet; men De er måske i tjeneste?  Jah, altså, jeg gik jo blandt alle disse ord, som fylder så meget i vores liv. Jeg måtte se i øjnene, at tiden var løbet fra mig...

Før jeg begynder, sagde Mørk, er der lige noget vi må være enige om. Ønsker De en kronologisk skildring af mine oplevelser time for time? Skal jeg medtage mine tanker og overvejelser? Hvor detaljeret skal min redegørelse være? Og hvilke oplysninger søger De efter?
Jensen gloede på ham og frygtede for en beretning uden ende.
-   Det er underordnet; vælg selv. Rækkefølgen og nummerorden er uden betydning. Det kan Dueholm redigere senere, sagde han og pegede på den iPhone, som Dueholm sad med i hånden.
I det samme blev deres stemmer overdøvet af et gennemkørende kystbanetog.
-   Det hele begyndte med afviklingen af ordene, om jeg så må sige, startede Mørk . Ja, og så Professor Lucides arbejde. - Han ringede til mig tidligere i dag og undskyldte mange gange. Det havde han nu ikke behøvet. Det er mere hans selskab, jeg værdsætter, end hans interesse for mit hoved. Vi har faktisk aftalt at holde kontakten vedlige og tale om alt andet end hjerneforskning.

Jensen og Dueholm lyttede opmærksomt til Mørks korte version af sine oplevelser. Ustandseligt måtte de bede ham om at springe noget over. De gik derfra med næsten to timers beretning. Mørk ville gerne have uddybet nogle detaljer og lovede at ringe til dem, hvis han kom i tanker om mere. De to politifolk så til, at han kom godt hjem, før de returnerede til Halmtorvet.
-   Har du fået nyt udstyr, spurgte Jensen.
-   Ja, nyt og bedre og helt privat. Noget må vi vel kunne have for os selv.
Esoteriske Slips Kap. 37 Haymarket
Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk