Kaj. | ||
|
||||||||||||||
Kaj er murer det er han stolt af tjener godt men det er ikke altid nemt han kan sit fag ganske vist får han aldrig ros selv om han passer sit arbejde er samvittighedsfuld næsten aldrig kommer for sent eller brokker sig han er 48 har selv bygget sit hus for mange år siden bygget til to gange desuden også udestue og sauna taget nye lån omprioriteret har også haft sommerhus der blev solgt igen det er ikke Lise hun er lærer tjener godt men burde tjene mere lærer stiger for lidt de har styr på tingene deres udgifter er store men de skal nok klare sig det er ikke børnene de har tre de klarede sig godt i skolen har stået i lære den yngste har ingen arbejde men det er der så mange der ikke har de to andre arbejder hele tiden det er ikke dem han arbejder sammen med de finder ud af det selv om det er svært at holde akkorderne men det er nu engang vilkårene når man er lønmodtager og bliver beskidt af sit arbejde han tror ikke formanden har det ret meget bedre selv om han lige har købt ny bil han er funktionær men derfor behøver han ikke tjene mere han tjener måske mindre det med bilen er nok det med konen hun er advokat han synes bestemt ikke formanden er for god han er for glemsom har svært ved at udfylde papirerne rigtigt der er af og til fejl for nogen tid siden glemte han at bestille cement han er kun 34 lytter for lidt til de andre har for lidt erfaring de taler ofte om hvad ledelsen mon tænker på de må da kunne se at der er for meget spildtid tid koster penge omkostningerne skal holdes nede konkurrencen er hård Kaj har været i firmaet i mange år det bliver der nu ikke taget hensyn til han har lyst til at lade et par ord falde til ingeniøren en dag han behøver ikke at sige noget direkte på den anden side skal man også passe på men alligevel hans arbejde har altid været i orden han gør sit til at firmaet giver det nødvendige overskud det er ikke hans skyld hvis omkostningerne bliver større end budgetteret han har stor erfaring der kan komme firmaet til gode han er altid villig til overarbejde desuden hører han ikke til dem der af og til går på understøttelse |
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!