Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Også for en digter
Også for en digter


Forfattersiden.dk
Forfatter: AnnaM
Skrevet: 2011-11-21 22:34:15
Version: 1.7
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Jordbundne løfter, en dag i maj.
En ottetakters gemmeleg.
Gaderne lå åbne for mig og dig.

En saga blot. Nøgterne betragtninger.
Langt fra de gængse sammenfletninger.
Sentimentale akkumuleringer.
Karvet i fornuftbestemte detaljeringer.
Endemål: fatale fejlvurderinger,
rifter, åbne sår og falsificeringer.

Drøje fremtidsudsigter og
Intet at spore i dine mange ansigter.
Genvordigheder, også for en digter.

haleløs2011-11-23 10:13:24

En filosof ømmer sig under krydsning af sit spor? Er mit umiddelbare indtryk af 'sentimentale akkumuleringer' og 'fatale fejlvurderinger' + 'falsificeringer' ....
Sikke dog et farvestrålende (grå-spættet) sprælsk ordforråd; nåmen dét har jeg da vist sagt før ;)
venligst ...
AnnaM2011-11-23 18:01:27
Jeg ser det mere som et forlist forhold. Og læg i øvrigt mærke til, hvordan forbogstaverne i hver sætning hænger sammen :)
Nogle gange, skal jeg huske, at et rigt ordforråd ikke er nok, men tak for komplimentet. :)

haleløs2011-11-23 20:16:31

AHA; nej, jeg hæftede mig egentlig ikke ved versal-forbogstaverne; NU gi'r det så anderledes mening; med poetens egen forklaring! TAK for den;)
venligst ...

Jakob Wilms2011-12-04 01:24:01

Et godt ordforråd, som jeg håber du fortsat vil lege med.

jw

Lau G.N.2012-06-28 08:27:22

sejt det med forbogstaverne C):)

og samtidig i et farvestrålende digt, trist med forholdet,
men vidunderligt digt.

Hilsen
en tømmermændsramt Natteravn

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk