 |  | Fortidens Kalaha |
 |
|
|||||||||||||
|
De er strandet i fortiden, deres hjemrejse forsvandt. Tiden skriger håbløse råd, som de ikke forstår og sandet er gyldent. Sand. Sand. SAND. Varmt og rundt, gyldent i dets ugennemskuelige forklædning. De spiller kalaha med sandkorn mod vinden, vinder aldrig, spiller videre. Skubbes fra hul til hul til overgivelse. Fremtiden er ikke en mulighed nu, de vil bare gerne vinde. Noget. For alvor. Uden at vide hvad de vil. Sand. Sand. Sand. SAND. Løber ikke igennem fingre, bouncer frem og tilbage på et hullet bræt. Efterlader dunkende sjæle, som aldrig husker hvad de skal nå. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
