 |  | For ung til at dø. |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg er for ung til at dø Græd hun i nattens sorte Alene i mørket Alle andre var borte Hun kunne mærke Dødens kløer Tage fat i hendes selv Hun tænkte træt på at gi op At slå sig selv ihjel. Jeg er for ung til at dø Hviskede hun til skyggen Der sort i sort Åndede hende i ryggen Glæde og omsorg kvalt i dybet Af afmagt smerte og mismod Den smule mod hun havde Forsvandt i hjerteblod Jeg er for ung til at dø Råb spildt når ingen hører Kvalt et sted indeni Som ingen død kan røre Lyset sniger sig stille ind For mageløst stiger solen op Stråler med al sin kraft Varmer hendes krop Jeg er for ung til at dø Hun kaster sig mod gryet Virkelighed mod mareridt Gør dagen helt fornyet Hun smiler mod solen Tørrer tårerne bort Konstaterer stille At livet er hårdt. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-02-16 17:15:47 |
en slags opskrift på at kæmpe sig ud af mismod og apati fra et sted indeni ! venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
