 |  | Selvfølgelig ikke |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg ville ønske jeg kunne træde dine læber så tynde at du ikke kunne sige noget mere så jeg ikke skulle lytte til alle de satans sandheder som jeg altid selv ignorerede Hvis jeg gjorde det tog du bare fat i hælen på mine støvler og hev mit ben baglæns Alt imens du blev ved med at snakke Så holdt jeg mig for ørerne og sang alle de dårlige sange som du så godt kunne lide at høre For de var de eneste jeg kunne huske når jeg så dig i øjnene og du smilede med din knækkede tand Når jeg gjorde det råbte du bare højere indtil jeg måtte slappe af og sætte mig ned lytte til hvad du ville sige og holde vejret til jeg blev blå Så rusker du hele min krop og jeg trækker vejret igen beder dig aldrig at forsvinde hører dig sige: selvfølgelig ikke og jeg tror på løgnen indtil morgensolen igen titter frem http://ceciliekristensendigte.blogspot.com/2012/05/selvflgelig-ikk e.html | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
