 |  | En Fremmede |
 |
|
|||||||||||||
|
"Hvorfor står du her alene?" spurgte den fremmede hende. Hun løftede sit blik fra jorden og kiggede op på ham. Hun kunne ikke se hele hans ansigt, kun hans brede mund. Hans læber var fyldige. Hans kæbe var bred og markant. Hun syntes at han var meget mandig, det var sikkert hans skægstubbe der gav hende det indtryk. Hun havde stået ved busstoppestedet i lang tid. Sikkert i flere timer, hun holdte ikke øje med klokken. Hun håbede bare på at der snart ville komme en bus hun kunne stige på og kører væk med. Det var blevet mørkt. Hun var gået herhen mens aftensolen stadig var fremme. Hun kiggede ned igen. Studerede den våde asfalt. ”Og så på denne tid.” sagde han. Han ville åbenbart have et svar. Han tog hætten af hovedet og blottede et smukt lyst og tykt hår. Hun så ham ind i øjnene. De var helt blå, kolde. Der var små mørke blå detaljer mellem de isblå der gjorde at hans øjne mindede om diamanter. Han smilte høfligt. ”Hvad kigger du på? Har jeg noget siddende?” spurgte han leende. Hun rømmede sig. Kiggede ned i jorden og blev helt rød i ansigtet. Det var da også dumt at stå og stirrer på ham i så lang tid. ”Jeg venter på bussen.” svarede hun. ”Nå. Hvilken en skal du med?” Han fandt en pakke blå Kings frem, hev en smøg op og rakte pakken mod hende. Hun rystede på hovedet. ”Du ryger ikke?” ”Nej. Jeg er lige holdt op.” svarede hun. ”Respekt for det!” Han tændte sin smøg. ”Jeg har prøvet at stoppe flere gange, men jeg har nok bare ikke viljestyrken til det.” ”Det var skam heller ikke nemt.” ”Men du gjorde det.” sagde han og blinkede. I et kort øjeblik var han charmerende. ”Hvor skal du hen?” ”Det.. Det ved jeg ikke.” ”Det ved du ikke!” Han grinte. ”Jamen hvordan ved du så hvilken bus du skal med?” ”Det gør jeg heller ikke. Jeg hopper bare på den første og bedste.” Hun var nervøs for om hun havde sagt for meget. Man kan ikke stole på fremmede. ”Hvor skal du hen?” ”Det ved jeg ikke. Jeg vil bare ikke være her mere.” Hvorfor ikke? Hvorfor vil du ikke være her mere, tænkte hun. Hun kiggede undersøgende på ham. Han havde et ar ved hans pjuskede øjenbryn. ”Hvorfor vil du ikke være her mere?” spurgte hun og børstede sit lange mørke hår væk fra sine øjne. ”Jeg vil starte på en frisk. Finde et nyt job. En ny pige.” Han tog et hvæs af sin smøg og smed resten væk. ”Jeg vil bare gerne opleve noget nyt tror jeg.” ”Hvad var der galt med det gamle job? Og den gamle pige?” ”Du er godt nok nysgerrig.” sagde han leende. ”Du startede.” ”Du har ret.” sagde han med en mild latter. ”Jamen, der var som sådan intet galt med det gamle job, jeg blev fyret.” ”Det er jeg ked af at hører.” ”Der var heller intet galt med den gamle pige. Hun droppede mig.” ”Et uheld kommer sjældent alene.” ”Har du et job? En kæreste?” ”Næ. Jeg sagde op og droppede ham.” ”Hvorfor?” ”Jamen han var et svin. Man skal ikke date sin chef. Det bliver alt for kompliceret.” ”Din chef var din kæreste? Hmm.. Dum idé. Man skal ikke blande privatliv med sin karrier.” ”Og hvorfor egentlig ikke?” spurgte hun med en angribende stemme. ”Vi to er gode eksempler til hvorfor man ikke skal. Min eks kæreste var min chef. Hun ejede den bar jeg blev fyret fra.” Hun grinte. ”Hvad er det der er så sjovt?” ”Det tragiske ved at man altid siger, jeg skal ikke falde for en på mit arbejde, jeg skal aldrig få et forhold med en fra mit arbejde. Og så når det sker, så er man lidt ligeglad. Man tænker at det sagtens kan gå! Men det kan det ikke.” ”Du er en underlig kvinde.” ”Du er en uhyggelig mand.” Han grinte og blottede sine helt hvide tænder. Hun forstod ikke hvorfor hun førte en samtale med den fremmede mand. På sin vis virkede han interessant. Der var bare et eller andet over hans slidte udseende der gjorde ham spændende. Det er vel også okay at snakke med fremmede. Hvad skulle der kunne ske? Ingenting. Der ville intet ske. Måske var det derfor hun snakkede med ham. Tanken om at det var lige nu og her det skete, og at der ikke var en dag igen i morgen, måske var det der gjorde hende tryg ved det. ”Går der ikke lang tid før den næste bus kommer?” spurgte han. Hun gad ikke svare på et så dumt spørgsmål, han kunne jo bare selv kigge på busplanen der hang lige ved siden af ham. ”Der går nok lang tid.” ”Jeg har ikke travlt.” svarede hun. ”Har du ikke?” spurgte han overrasket. ”Det burde du have.” ”Og hvorfor så det?” spurgte hun og satte sig ned på bænken der stod bag dem. ”Er der ikke en masse ting du vil nå?” ”Nå inden hvad?” ”Inden du dør.” Hans svar havde overrasket hende. Hun havde ikke travlt. Det burde hun have. Hun burde da have en masse ting hun ville nå inden døden indfandt hende. Uhyggeligt nok kunne hun faktisk ikke komme i tanke om en eneste ting hun ville inden det skete. Lige nu ville hun bare væk. Uden at vide hvad der skulle ske efter. Hun havde ingen plan, og det skræmte hende. ”Jeg ved ikke hvad jeg vil.” sagde hun henkastet til sig selv. ”Du ved ikke hvad du vil?” Igen så han overrasket ud. ”Du har ingen drømme?” ”Jo, selvfølgelig har jeg drømme.” ”Okay. Fortæl mig om en.” sagde han. Der blev helt stille. ”Kom nu.” Hun kiggede ned på sine ben, og kiggede så op mod himlen. ”Du har virkelig ingen drømme.” ”Og hvad så?! Det behøver man vel ikke at have.” ”Mine drømme er det eneste der holder mig kørende. De er det eneste der hiver mig op ad sengen om morgen.” ”Jeg har en drøm.” ”Godt! Så kom med den!” sagde han smilende og satte sig ned ved siden af hende. Hun kiggede ham ind i øjnene. ”Du må ikke grine.” Han rystede på hovedet. ”Forstil dig en eng, en stor grøn eng. Den er smuk. Solen skinner ned på den, og bliver reflekteret i søen. Der er også en bakke. På den bakketop ligger der et hvidt hus. Tre børn leger ude på engen sammen med to hunde der løber rundt.” ”Utroligt.” sagde han og smilte til hende. ”Er du der alene med de børn?” ”Nej, jeg er sammen med min mand.” ”Hvad siger du til at vi deler den drøm?” spurgte han. ”Hva?! Vi kender jo ikke en gang hinanden.” ”Vi har hele livet til at lære hinanden at kende!” Der sad de så, i stilheden indtil den første bus kom. Solen var ved at stå op og morgen duggen lå på bladene ved busken de sad ved. De steg på bussen sammen. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
