Et sidste farvel - med knald i | ||
|
||||||||||||||
Jeg ankom tidligt til begravelsen. Det er en vane, jeg har tillagt mig, siden jeg for mange år siden kom for sent til et bryllup. Alt for sent. Min svigermor var rasende og skældte ud, så kirkeklokkerne gik i selvsving. Uansvarligt, egoistisk, selviscenesættende og arrogant. Det var de ord, hun brugte og det gjorde det ikke bedre, da jeg forsøgte at undskylde mig med, at min brud heller ikke var ankommet endnu og at der vel var ligestilling i det her land. Så gav hun mig en ordentlig én på siden af hovedet og jeg måtte giftes med et blåt øje og danse brudevals med to af slagsen. Den anden fik jeg af konen, som blev vred over, at jeg havde været i slagsmål lige inden brylluppet. Siden har jeg gjort det til en vane at ankomme tidligt. Det giver som regel også en god plads i kirken. Ja, lige i dag var det ligegyldigt, for der var reserveret en plads til mig helt oppe foran sammen med familien. Der var ikke ret mange til begravelsen. Kun en 5-6 stykker ud over familien. Det undrede mig. Til begravelse for en så vellidt mand på blot 43 år, skulle man ellers tro, der ville være kø helt ud på gaden. Sådan én, der altid er forstående og god at snakke med. Én, man kan betro sig til og som kan give et godt råd med på vejen. Én, som vil blive savnet. Nu gik orglet i gang med at spille. En rigtig kedelig melodi i et sindssygt langsomt tempo. Gad vide, om organister går på kursus for at lære at spille så kedeligt som muligt? Det var helt sikkert konen, der havde valgt melodien. Hun er en rigtig skrap kælling. Hun så faktisk heller ikke ud til at være særlig ked af det, men hun havde jo også fået en pæn slat fra forsikringen. Det ved jeg, for det var mig, der bragte den i stand. Ikke for hendes skyld - eller for børnenes, for mage til ligeglade møghvalpe skal man da lede længe efter. Deres far var de i hvert fald ligeglade med. Han kunne rende dem noget så grusomt. Det havde jeg endda hørt dem sige ligeud, når bølgerne gik lidt højt. Mens de andre sang, betragtede jeg kisten. Der havde de i det mindste gjort det godt. En flot skåret åben kiste af valnøddetræ med masser af pynt. Interiøret var af silke, præcis som beskrevet i testamentet. Jeg var med, da det blev læst op for hele den pukkelryggede og jeg skal ellers love for, der blev ballade, da advokaten nåede til stykket om begravelsen. Salmerne og præstens ord kunne de ændre, sagde advokaten, men det var den afdødes ret at tilsidesætte et beløb til begravelsen og bestemme både kiste og begravelsesmåde. Jeg kunne ikke lade være med at le, da jeg så deres ansigtsudtryk. De penge kunne de ikke lægge deres klamme hænder på. Så det blev ægte silke - lækkert at se på, blødt at ligge på. Sådan skal man begraves! Nu var salmerne endelig sunget færdigt og det var tid til det sidste farvel. Mens drengene lod et par rituelle roser flyve over på kisten, som var det en abonnent, der fik sin avis pløjet gennem ligusterhækken på vej til trappestenen, kiggede konen på mig med et stort smil. Det kan godt være, hun var skrap, men hun var saftsusemig også en lækker tøs. Hun blinkede til mig med det ene øje. Det kom lidt bag på mig. Så knaldede hun låget i med et ordentligt brag og alt blev mørkt”¦ |
Forfatter in spe | 2011-11-06 00:35:40 | |
Du har skrevet en fin tekst, og allerede der i tredie linie fanger du mig med sætningen "Alt for sent."
Synes sætningen " og at der vel var ligestilling i det her land" skal udelades, da den får en ellers stærk kommentar til at falde til jorden.
Jeg er typen, der hænger mig i troværdighed og detaljer. Når du skriver, at du men en tidlig entré normalt får god plads i kirken (til en begravelse) er det jo faktisk ikke sandt. Jeg kan ikke forestille mig nogen "fremmede" ville sætte sig op på de første rækker til en begravelse, de blot var "tilskuer" til - og altså ikke i familie med.
Når fortællingen foregår i retrospektiv, burde afsnittet "Sådan én, der altid er forstående og god at snakke med. Én, man kan betro sig til og som kan give et godt råd med på vejen. Én, som vil blive savnet" vel være i datid?
Det hedder "orgelet" ikke "orglet".
"lækkert at se på, blødt at ligge på" er en rigtig fin formulering.
Da du slutter, synes jeg ikke, at du skal ende med de tre prikker. Der er ingen tankevirksomhed herefter. Det er slut, og det bør afsluttes med enten udråbstegn eller et enkelt punktum.
Jeg synes, det er udmærket, at det er fyren i kisten, der fortæller historien, men så skal du være konsekvent for fortællerstilen. "Det var helt sikkert konen, der havde valgt melodien." vidner om, at der er en tredie fortæller, og så knækker filmen, i sidste linie.
/Jesper
Synes sætningen " og at der vel var ligestilling i det her land" skal udelades, da den får en ellers stærk kommentar til at falde til jorden.
Jeg er typen, der hænger mig i troværdighed og detaljer. Når du skriver, at du men en tidlig entré normalt får god plads i kirken (til en begravelse) er det jo faktisk ikke sandt. Jeg kan ikke forestille mig nogen "fremmede" ville sætte sig op på de første rækker til en begravelse, de blot var "tilskuer" til - og altså ikke i familie med.
Når fortællingen foregår i retrospektiv, burde afsnittet "Sådan én, der altid er forstående og god at snakke med. Én, man kan betro sig til og som kan give et godt råd med på vejen. Én, som vil blive savnet" vel være i datid?
Det hedder "orgelet" ikke "orglet".
"lækkert at se på, blødt at ligge på" er en rigtig fin formulering.
Da du slutter, synes jeg ikke, at du skal ende med de tre prikker. Der er ingen tankevirksomhed herefter. Det er slut, og det bør afsluttes med enten udråbstegn eller et enkelt punktum.
Jeg synes, det er udmærket, at det er fyren i kisten, der fortæller historien, men så skal du være konsekvent for fortællerstilen. "Det var helt sikkert konen, der havde valgt melodien." vidner om, at der er en tredie fortæller, og så knækker filmen, i sidste linie.
/Jesper
Chris P | 2011-11-06 11:44:32 | |
Jeg hæfter mig ved "underholdningsværdien" i din historie, og den har du leveret!
What an ending! lol
What an ending! lol
Fruit | 2012-01-03 16:06:50 | |
Wow!! kanon novelle jeg elsker slutningen :-D Fantastisk, genialt og velskrevet
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Lad mig lige starte med at sige, at det faktisk ikke er meningen, man skal opdage, hvem fortælleren er, før netop i sidste linje. Det er ment som et overraskelsesmoment. Derfor er der tilsyneladende inkonsistent grammatik.
Når jeg så lader fortælleren påstå, at man får en god plads til en begravelse, hvis man kommer i god tid, så er det fordi, det netop ER sandt - i hans tilfælde. Han er psykopat og tager derfor ikke hensyn til de efterladte. Er der en plads, så napper han den. Men han forventer samtidig, at andre respekterer hans egen "ret" til at få en plads oppe foran, når det er hans egen familie, det drejer sig om. Af samme årsag er hans selvforståelse også helt skæv. Hvorfor er han så forbavset over, at der ikke kommer flere til begravelsen? Fordi han tror, han er vellidt!
Pointen med ligestillingskommentaren tager jeg til mig og det samme gælder tankeprikkerne. Dog tror jeg ikke, det skal være et udråbstegn til sidst, men snarere et spørgsmålstegn, måske efterfulgt af et udråbstegn, for at vise hans forbavselse over behandlingen.
Jeg overvejer, om jeg skulle prøve at udvide fortællingen i begge ender, men det skal jeg nok lige tænke lidt over, hvordan jeg kan gøre, uden at ødelægge historien...