 |  | Digtet om Digtet om Dig |
 |
|
|||||||||||||
|
Det her er digtet om digtet om dig, Der er skrevet fordi jeg ik er så sej, At jeg bare kan synge det I en sang. Jeg er en nar der er tynget af en trang Til at se dig en sidste gang, Fordi du mere er afhængighed End du egentlig er en hang. Men det her er jo ikke selve digtet, Så jeg føler mig ikke helt forpligtet Til at åbne fuldkommen op. For du ville nok sige stop, Selv om jeg havde pedalen I bund. Her ka jeg ik ka tale med min mund. Hvis jeg ik tør sige det på et net digitalt Til mine bedste venner og bekendte Hvordan så sige det til dig mens vi taler, Hvordan så nogensinde bekende det? Er det her en prolog Er det en indledning Eller et distortet kapitel? Jeg tror Måske Det er en monolog Det er en hentydning Eller en sortnet artikel. For det kan nærmest ikke være fiktion Når det er sandhed fra ende til anden. Det kan næsten kun være en mission Om lyrisk at beskrive fra forstanden. Hvis det her en prolog, Eller hvis vi var, Er resten så monotont Og går kold I et virvar Af minder om et forhold? Jeg er ked af at gentage mig selv, Men vil gerne gentage os. Det her er blot digtet om digtet om dig. Og jeg håber lidt du har det lidt lissom mig. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
