Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Omskrivning og tilskrivning af historisk fortælling fra 2014.
Omskrivning og tilskrivning af historisk fortælling fra 2014.


Forfattersiden.dk
Forfatter: prefu
Skrevet: 2021-05-27 19:39:57
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Kidnapning
Borgen Ellinge, viser sig fra den smukkeste side i det frost klare vintervejr. Ridder Niels Erlandsen, Kongens stedfortræder i Skåne, har besøg af den danske dronnings familie.
”De burde være her i dag Henrik." Niels rejser sig og går over mod et lille hul i murværket. Gæsten som sidder ved langbordet, er ved at indtage dagens tredje bæger vin. Henrik Mecklenburg, der er en ypperlig bueskytte og sværdkæmper, svarer omgående.
” Dokumentet med de to budbringere kommer  ikke hurtigere frem, ved at du står der og spejder ud hele tiden. Vinen bliver varmere og du bliver koldere."
Niels står bag salens midterste udkig og betragter det fine lag af nyfalden sne. Sneen ligger som et hvidt klæde ud over landskabet, så langt øjet rækker.
”Måske bliver det ikke i dag, men smukt er der udenfor.”
han er ved at forlade sin plads bag "kigget", da han får han øje på to ryttere, på vej nede fra skoven og frem mod voldgravens eneste passage. ”Så er der to ryttere på vej op mod voldgraven.

Niels har en anelse om  kongens ærinde, men har klogelig holdt den for sig selv. Ridderen drejer hovedet og ser over på Henrik. ” Spændende med nyt fra kongen.
Jeg tror jeg ved hvad det drejer sig om, og håber jeg får ret.”
Samtidig har vagten fået øje på de tilridende. Han anråber de tre vagter i læet. I stor hast kommer alle ud og indtager deres pladser.
Budbringerne rider frem til vagterne og beder på klingende dansk om at få lov til at passere samtidig med, de viser et  dokument frem med Christoffer den 1 segl.  Vagten lader dem passere, og inde på slotspladsen sidder rytterne af.
Niels går frem til langbordet og løfter bægeret. Tømmer det i en ordentlig slurk og stiller bægeret fra sig, på  hovedet. "Fyld op til jeg er tilbage, jeg går ned for at tage imod."
På vej ned stikker Niels hovedet ind i stegerset.  Han nikker og smiler, godt tilfredes med at der sidder to af Henriks mænd, hastigt  lukker han døren og fortsætter ned til de udsendte.  
Henrik er ved at fylde i bægrene, da han kan høre skridt der nærmer sig. Niels er den første der går ind i salen, efterfulgt af de to budbringere.
  Den Højeste af budbringerne fremfører Kongens ønske.
”Vi kender intet til, hvad der står i dokumentet, og kongen ønsker at indholdet holdes hemmeligt. ”
Han bukker hovedet en anelse og overrækker dokumentet.
"Tak." Kommer det roligt fra Niels, "I kan gå ned i stegerset og forsyne jer til hjemturen." Han ringer med en håndholdt klokke og straks efter bliver de fulgt ned.
Niels Erlandsen, sætter sig ved langbordet og bryder seglet for at se hvad der står skrevet. Efter endt læsning lægger han det skrevne foran sig på bordet, i tankerne er han allerede i gang med at lægge en plan og med ordren er anelserne blevet bekræftet. Kongen beder ham om at finde sine mest betroede folk, til en pågribelse af Niels egen bror Ærkebiskop Jacob Erlandsen.
”Ja, så kom ordren” Niels ser over på Henrik
”De har langt om længe taget sig sammen, og jeg tror det kan stoppe uroen” Han vifter med dokumentet.
”Jeg efterkommer kongens ønske Henrik, men du kan selv læse.”
Niels rejser sig og går over og lægger indholdet foran på bordet.
Henrik læser og smiler, da han rækker det tilbage.
Længe står Niels og tænker forløbet igennem, inden han går over til ildstedet og kaster ordene i flammerne.
"Nu er det kun er kongen og os der kender dokumentets indhold.  Vi bruger resten af dagen til planlægning og når den er på plads, samler vi 10 betroede mænd."
Henrik løfter bægeret. "kongens skål."
Sammen hylder de kongens beslutning.
Niels går hen til pladsen ved kigget, og når lige at få et glimt af de to budbringere, inden de bliver opslugt af skoven.
Som Gældker har Nils Erlandsen ret til at inddrive skat fra bønderne, og afgifter fra sildemarkederne i Skanør og Falsterbo. Det er mange penge som han hvert år afregner over for kongen.
Selv har han sine egne skatte indtægter, og gennem sin slægt er han en umådelig rig adelsmand.
I løbet af de næste dage, har Niels samlet yderligere 6 fæstere under Ellinge. Rytterne har samlet sig på pladsen foran borgen. Opmærksomheden er samlet på Niels Erlandsen og Henrik, der kommer ridende over mod de ventende.
Med passende afstand holder de hestene an, for at tager bestik.
Det er et fornemt skue her sidst på eftermiddagen hvor solen farver det øverste af borgens tag i gyldne farver. Efter et sidste blik på mændenes sværdfæster, bryder Niels stilheden på pladsen.
"Vi skal til Gisleberg som ligger 3 mil herfra, vi følger Bråån åen så langt vi kan, og herefter rider Svensson forrest, han kender området oppe ved Sax åen."
Efter denne kort mønstring og forklaring, sætter de ti ryttere hestene i gang.  Halvvejs ved sax åen gør troppen en rest, og lader dunken med øl gå på omgang.  Rimtågerne fra rytternes og hestenes udåndinger er det eneste tegn på liv i miles omkreds, og det er nu kulden kan mærkes.
Svensson rider frem som forreste rytter og med ham som fortrop, arbejder rytterne sig op gennem landskabet ad krogede og næsten ufremkommelige snehvide stier, ved siden af Sax åen.
Niels sidder 0g tænker på mødet med sin bror. Som årene er forløbet er de gledet mere og mere fra hinanden og med kongens voksende magt, er Niels mere end glad for at det bliver ham, der hjælper med at knække den trodsige Ærkebiskop som uheldigvis, er hans kødelige bror.
  Det er stadig mørkt og på det sidste stykke har de reddet i én lang række.
Farten sættes op da rytterne svinger ind gennem skoven ad vejen der går opad mod Gisleberg bispegård.
Endelig er de fremme, og hestene stilles ved stengærdet langs bispegårdens bagside. Rytterne giver sig tid til at strække benene, og efter en aftalt plan indtager de deres pladser, til den nært forestående kidnapning.
På et tegn fra Niels trækkes sværdene. Bagholdet får den ønskede virkning i det øjeblik, en munk kommer op fra forråds kælderen. Sværdhugget rammer ham bagfra, og han udstøder et højt skrig af smerte, inden han trimler om på stenene.
Det næste stød fra sværdet, går dybt ind i brystet og gør ende på hans lidelser.
Skriget har fået det faste hushold i tøjet og kort efter opstår der kamp.
Modstanden er hurtigt slået ned og på kort tid er gårdspladsen omdannet til en slagte gård, endnu inden det er blevet helt lyst.
En fæster rammes af en høtyv i benet, ellers er det et blodbad på samtlige af bispegårdes folk.  Stilheden efter nedslagtningen er knugende.
”Vi venter her foran døren til bispen kommer udenfor.” Niels har fundet den myndige stemme frem efter kampen. ”Ingen gør noget før jeg giver tegn.  
Jacob Erlandsen er stået op. Han har hørt den tumult der er i gang, og som vanlig hver morgen, knæler han og gør korsets tegn. Efter en kort bøn rejser han sig, og tager sin kappe på. Roligt går han ud til mødet, med den overmagt der er trængt ind.  Stående i døren ud til gårdspladsen, bliver hans værste frygt til virkelighed.  Langs med gårdens bjælker, ligger de afhuggede lemmer fra de døde, og mindre end ti skridt fra døren står hans egen broder Niels, broderen står helt stille uden at fortrække en mine.
Ved sin side har han en adelsmand, der er i færd med at sætte sit sværd i bæltet. Biskoppen lægger mærke til at der stadig drypper blod, fra sværdet i broderens hånd.
Et kort øjeblik forstummer alt,  alle på pladsen ser hen på Jacob Erlandsen. Den første der bryder tavsheden er Niels. Han løfter sværdet vandret så det peger lige mod Ærkebispen og med en slet skjult skadefryd kommer ordene.
" Alt levende skal være dødt her, inden vi bringer dig til et sted, hvor du fremover vil få ro og hvile til sjælen. Ingen vil opdage hvem vi rider med, når du har fået en helt anden klædning på. Vi er udsendt med en kongelig befaling om din pågribelse, og vi er sikret fri lejde på turen gennem Danmark.”
Ærkebispen ser lige gennem mængden af mænd, og er klar over at hans skæbne nu ligger i broderens hånd.
  " Må den hellige jomfru være din sjæl nådig" kommer det stille fra skikkelsen i døråbningen.
Et nik med hovedet fra Niels i broderens retning, sætter mændene i bevægelse. Jacob Erlandsen gør ingen tegn på modstand, da de river hans kappe af.
Under hån og latter, bliver han udklædt som en nar og sat omvendt op på hesten, som et tegn på at her rider en tosse.
Niels giver besked på at sidde op, og bagved de to forreste adelsmænd,  sidder ærkebispen med bøjet hoved.  Snart er de sammensvorne på vej, mod Danmark.

prefu2021-05-27 19:54:35

Er næsten færdig med rettelser og tilskrivning og har fået mere dialog ind i historien, bliver nok aldrig helt færdig. Men pyt det er lærerigt.
Venligst prefu.

haleløs2021-05-27 22:38:24

halløjsan og velkommen tilbage efter års pause!

Mon ikke det snarere hedder fægter end 'sværdkæmper'?

jeg har ikke læst færdig ...
venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk