 |  | To digte |
 |
|
|||||||||||||
|
1 Så fandt jeg mig selv i universet i en lejlighed i Nordvest med en pige sovende i rummet ved siden af. Jeg fandt mig selv, og blev så væk igen i drømme, hvorfra jeg kun husker vand Efterlod jeg et navn (på dine tankers asfalt) vaskede den blå regn det væk og drev det mod en undersøisk, uopdaget kridtverden, hvor evighedens intervaller udviskes ved havets åndedræt efterlod jeg et navn og fandt jeg mig selv i universet i din hukommelses skrøbelige og hemmelige himler 2 Det er ikke sandt, jeg tænker ikke på hende imens du snakker om din mors depression eller når du lukker dine læbers tungsind omkring mig faktisk når vi nærmest altid at fuldende samlejet og jeg når at sige, at jeg elsker dig før hendes stemme med sirenens hænder trækker mig ned i drømmens dybhav og hendes øjne flyder forbi, som fluorescerende vandmænd langsomt vuggende med havets åndedræt - Men den næste morgen husker jeg blot vand Og savn | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
