 |  | Tomt hylster |
 |
|
|||||||||||||
|
Som en tung sne-lavine overvælder tomhenden mig. Vælter rundt i mine egne tanker. Kan ikke finde mig selv. Hører ingenting. Alle lydene ænser jeg ikke. Mit blik er tomt som resten af min krop. Går igennem gaderne. Mørket omslutter mig. Luften er kold. Kan se mit eget åndedrag. Føler ingenting. Tænker ingenting. Den ene fød foran den anden. Mærker kun min krop. Pulsen. Hjertet der slår. Jeg er i live... og dog. | ||||||||||||||
 | NannaLA | 2014-07-05 17:39:43 |
Kære Stine,
Du har skrevet en tekst, der er udemærket. Der er en anelse staccato struktur i digtet, hvilket egentlig klæder det. Jeg synes dog, at du skal vælge at gå hele vejen. Staccato eller ej. Hvis du vælger ikke at udvikle digtet i staccato-stilen, bør du i såfald skrive 'jeg' foran bl.a. 'Hører ingenting', da det giver en bedre rytme i teksten.
Titlen er yderst velvalgt!
Mvh Nannna
Du har skrevet en tekst, der er udemærket. Der er en anelse staccato struktur i digtet, hvilket egentlig klæder det. Jeg synes dog, at du skal vælge at gå hele vejen. Staccato eller ej. Hvis du vælger ikke at udvikle digtet i staccato-stilen, bør du i såfald skrive 'jeg' foran bl.a. 'Hører ingenting', da det giver en bedre rytme i teksten.
Titlen er yderst velvalgt!
Mvh Nannna
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
