 |  | Kun hos dig... |
 |
|
|||||||||||||
|
Kun hos dig... Kun hos dig, kan jeg leve og vokse kun hos dig, er jeg rigtig til, gennem de lange ensomme dage, sejler jeg i mit tågeskib. Først når du kommer ind i min stue bliver den det, den skulle være god og begrænset, en menneske bolig. Kun hos dig, er jeg uden frygt. Kun hos dig, er jeg varm og rolig. Kun hos dig, kan jeg sove trygt. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-05-16 14:18:22 |
Portræt af ... een slags 'afhængighed' - af tosomhed? Det' da osse hyggeligt at være 'ene'! venligst ...
| NannaLA | 2014-09-07 12:08:18 |
Det er da vidst, hvad man kalder, et godt gammeldags kærlighedsdigt! :-)
Mvh Nanna
Mvh Nanna
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
