 |  | Hvad har i virkeligheden ændret sig? |
 |
|
|||||||||||||
|
Et traktement af opråb og tarteletfyld En kødfars af ubrugelige sofapuder og platter Et skærmbillede fyldt af slappe bryster En verden bestående af tarvelige løfter Sådan voksede jeg op! Siden er jeg blevet voksen men vi har stadig den sammen verden Bingohallen hylder fortsat tarteletfyld og cigarillos De spraglede puder og kakkelbordet er erstattet af Ilva-sættet Plastik og fattige forsikringer om succes har haft sin indmarch Et kunstigt ønske om anerkendelse er forvekslet med vægt og stoffer Et løfte er fortsat så porøst som en vindheks på flugt Hvad er der tilbage, når jeg har fejet bag mig? | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-02-26 10:58:34 |
En velformuleret; dog noget trøstesløs sammenligning af for-læææænge-siden og så NUet.
'tarvelige løfter' og 'fattige forsikringer' er vel så forfatterens subjektive - og lidt kyniske, synes jeg? - udlægning af, hvad andre så vælger at kalde 'håb om forandring'?
Lykke defineres jo vidt forsk.; for nogen en uddannelse (som - kun MÅSKE - bryder den sociale arv) ... for andre den nyeste B&G-platte, for andre ...
Jeg synes dog, der mangler ét eller andet (budskab?) i teksten hér ... hmmm ... må lige spekulere lidt over det ... vender tilbage ;)
venligst ...
'tarvelige løfter' og 'fattige forsikringer' er vel så forfatterens subjektive - og lidt kyniske, synes jeg? - udlægning af, hvad andre så vælger at kalde 'håb om forandring'?
Lykke defineres jo vidt forsk.; for nogen en uddannelse (som - kun MÅSKE - bryder den sociale arv) ... for andre den nyeste B&G-platte, for andre ...
Jeg synes dog, der mangler ét eller andet (budskab?) i teksten hér ... hmmm ... må lige spekulere lidt over det ... vender tilbage ;)
venligst ...
| mille | 2012-03-21 10:44:54 |
er enig med haleløs i "trøstesløsheden" - enhver generation gør vel som en naturlig del af sin egen udvikling oprør mod forældregenerationen - ihvertfald i de unge år - men derefter vokser forståelsen for de helt anderledes betingelser forrige generationer har haft
dit sprog omkring sofapuder og platter på væggen er meget rammende - men det var vel moden i tiden dengang, nogen holder ved fortiden andre smider den til genbrugsbutikken - hvis jeg tolker i din tekst læser jeg om en ung mand/kvinde, der endnu ikke har fundet sine egne "ben"
dit sprog omkring sofapuder og platter på væggen er meget rammende - men det var vel moden i tiden dengang, nogen holder ved fortiden andre smider den til genbrugsbutikken - hvis jeg tolker i din tekst læser jeg om en ung mand/kvinde, der endnu ikke har fundet sine egne "ben"
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
