Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Nu når sandheden skal frem
Nu når sandheden skal frem


Forfattersiden.dk
Forfatter: Eva Hald
Skrevet: 2014-09-18 20:39:53
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 



Sandheden river i mit bryst
Flår mig op for at komme ud
Ud i det åbne hvor den kan ånde
Ud hvor den mener den hører hjemme
Men sandheden er ilde hørt
Den gør ondt steder man ikke vidste man havde
Den klør og kradser
Lige der hvor man ikke kan nå
Ikke finder tilfredsstillelse
Hvor intet godt kommer af den
Efterlader saltede sår og rifter af mishag

Stille trækker den sig tilbage
I mørket og ude af syne for de der krænkes
Kan ikke mere øjnes, end ikke i mit falske smil
Den gemmer sig og samler kræfter
Man må vælge sine kampe
Og hvem siger også, at min sandhed er den rigtige
Den der løser noget
Gør andre bedre tilpas i mit selskab
Hvem vil høre sandheden
Fra en som ikke føler sig hjemme
I det store virkelighedsbillede I kalder vores

haleløs2014-09-19 08:51:11

'sandhed' + 'falsk(e) smil' gir dobbelttydigt billede. venligst ... ;)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk