 |  | Forfatterskole - Opgave: Personkarakteristik - Undervejs |
 |
|
|||||||||||||
|
Opgaven lød noget i stil med: skriv en tekst(1), skriv derefter en masse stikord ned omkring en person i teksten (2) Skriv derefter teksten igen, men denne gang med de nye oplysninger i baghovedet (3) 1. Roy Hawkins var på vej til kontoret. Faktisk var kontoret i dag en lagerbygning i udkanten af byen. Han kørte ikke selv. Han sad på bagsædet af den magelige firehjulstrækker sammen med hans gode ven og kollega Spence. De havde haft ubudne gæster forrige nat og som resultat deraf havde de fremskyndet testen af deres exoskelet. - Skal jeg ringe til Alex med det samme? spurgte Spence. Roy så op fra sine tanker. - Ja. Gør bare det. Hvis han er interesseret kan vi køre forbi og hente ham. Spence nikkede og tastede nummeret. - Ja? Alex? Det er Spence. Der var stille mens Alex svarede. - Ja jeg ved godt hvad klokken er, men du spurgte i går om du måtte få at vide hvad der var i kasserne? Vi er på vej til at teste udstyret nu og jeg har fået grønt lys for at inviterer dig. Endnu en pause. - Ja. Spence lød tøvende. - Han er her sammen med mig. Vi kan komme forbi... ok.. Jeg kan også sende dig adressen ja. Vi ses. Spence afsluttede samtalen men lagde ikke telefonen væk, med det samme. - Hvad sagde han? - Han møder os der om en halv time. Roy nikkede, men sagde ikke noget. 2. Optaget af sit arbejde. Leder af Angelica Ordenen. Gift. Far til Alex. 62 år - snart på vej til pensionen. Begyndt at bruge briller, men har ikke vænnet sig til det endnu. Ambitiøs på vegne af sin søn. Ikke på talefon med ham. Ked af det. I form. Gråsprængt hår. Idealist. Ønsker at hans søn ville gøre noget med sit liv. Helst involvere sig i Angelica Ordenen, nu da han selv er ved at trække sig tilbage. Stadig forelsket i sin kone. 3. Roy Hawkins var på vej til arbejde. Hans kone gennem 27 år var stået op sammen med ham i dag, selv om hendes ben havde gjort ondt. Han ville ønske at hun var en af dem, der kunne få gavn af det exoskelet, de var på vej til at teste. Men det havde brug for muskler at arbejde med og hun havde mistet sit underben kort tid før han havde mødt hende. Det eneste han kunne gøre nu var at håbe at hun ville gå tilbage i sengen og hvile. - Skal jeg Ringe til Alex med det samme? Roy lod tankerne om hans elskede Christina ligge og forsøgte at koncentrere sig om nuet. - Ja. Gør bare det. Hvis han er interesseret kan vi køre forbi og hente ham. Spence nikkede og Roy lod tankerne drive igen. Normalt havde han ingen problemer med at fokuserer på arbejdet, men når hans søn, Alex var involveret, fik det ham som regel i et trist humør. Alt hvad han havde ønsket for hans søn var at han brugte sit liv til noget. At han satte et mål for sig selv, men drengen var tilfreds ved at arbejde som nattevagt i en lagerhal. Han hørte Spence afslutte samtalen og så op. - Hvad sagde han? Selv om han ikke forventede det, var der stadig en del af ham der håbede, at Alex havde sagt ja tak til at få et lift. - Han møder os der om en halv time. Roy nikkede og mærkede endnu et lag af tristhed. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-04-16 11:19:12 |
JO; opgavebeskrivelsen fra SAXO f-skole er rigtigt husket!
Teksterne er velskrevne og velnuancerede. Jeg fornemmer ganske tydeligt stemningen i bilen, distancen mellem en ambitiøs far og hans søn, og ømheden / kærligheden til hustruen gennem mange år.
Udmærket personkarakteristik. Både karakteristika og tonefald passer 'ind i filmen'.
venligst ...
Teksterne er velskrevne og velnuancerede. Jeg fornemmer ganske tydeligt stemningen i bilen, distancen mellem en ambitiøs far og hans søn, og ømheden / kærligheden til hustruen gennem mange år.
Udmærket personkarakteristik. Både karakteristika og tonefald passer 'ind i filmen'.
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
