 |  | Mørket |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg åbner langsomt min mund, mens mine øjne åbner vidt i skrækindjagende angst. En natte-sort intetsigende tåge af aske svømmer over mine læber, omfavner mig stille, siver væk indunder min hud efterlader et tyndt lag af mørke som en dyster barriere. Hvorend jeg går hen bliver der efterladt et spor af mørke, mørke produceret af en skadet og plettet fortid, indhyllet i en tung jakke af sorg og foragt. Det skyggeagtige sand udståler fra min krop. højeste himmelhvælve Overskygger de og de med mørke. dybeste afgrunde | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
