 |  | Glæden ved naturen |
 |
|
|||||||||||||
|
Solens varme stråler bryder gennem træernes top, lander på min bare arm. Straks breder en varme sig i hele kroppen, smelter fortrydelsen - den ligger dybt i en afkrog af hjernen - helt væk, og fylder tankerne med glæde og håb. Det bliver varmt at ligger her under kamuflagedækkenet. Den smalle vej, som den ensomme stråle benytter, bliver bredere og bliver snart til et blændende klart lys. Solopgangen er her. Store silhuetter kommer frem foran solen, synet bedrager, og et kort øjeblik trækkes solen af disse prægtige dyrs sorte silhuetter. Hurtigt fremkommer der takkede kroner på deres hoveder, mens mindre silhuetter leger tagfat mellem de størres ben. Tiden står stille, beærelsen over at overværer dette morgenritual breder sig, alt imens dyrene indtager deres morgenmåltid. Et kort øjeblik føles skammen over den snarlige forstyrrelse, som jeg ved at vi med sikkerhed vil bringe dyrene. Ud af øjenkrogen ser jeg min far løfte apparatet, placere fingeren og indstille sigtet. Hvad der lyder som et uendeligt højt brag - men egentlig er et enkelt "klik" - bryder stilheden. Lysglimtet skræmmer dyrene, som straks løber væk for at finde morgenmad andetsteds, dog nåede et enkelt dyr ikke væk hurtigt nok. Frem på kameraets skærm vises et smuk billede af en ung kronhjort badet i daggryets sollys. Da jeg var lille tog min far mig ofte med på jagt. Her skal det lige nævnes at vi ikke altid jagede med gevær. Ofte tog vi af sted med intet andet end højt humør og et kamera, og vi "skød" således dyrene. Og således har jeg fra barnsben færdes i naturen. Der er noget nærmest guddommeligt over at se solstrålernes spil i morgenduggens dråber der ligger som et tyndt lag over skoven i morgendisen ved daggry. Det er sandsynligvis også disse oplevelser i starten af mit liv, som har ført til min dybe tro på Gud. Når noget så smuk kan skabes og gentages dag for dag, år for år, er det svært at miste sin tro på Gud. Dog er det ikke alle som forbinder jagt med Gud. Mange mener at drab er forkert - om det er på dyr eller mennesker - og tager afstand til jagt. Paul Rodriguez sagde i 1955"Hunting is not a sport. In a sport, both sides should know they're in the game", og mange deler hans mening. Endvidere står der jo også i Biblen at vi ikke må dræbe, og derfor er jagt og Gud ikke så ofte forbundet. Andre tager også afstand til brugen af våben, og mener det er skabt direkte af djævlen og er roden til al ondskab. Nogle mennesker har dog intet i mod våben, f.eks. Sigmund Freud. Han skrev i General Introduction to Psychoanalysis: "A fear of weapons is a sign of retarded sexual and emotional being." Nu bliver selv vores seksualitet betvivlet, og man føler trangen til at forsvare den. Men der er nu også noget maskulint i at stå med et ladt gevær, hører den fantastiske lyd der fremkommer ved hvert skud, duften af fornyligt affyret krudt og derefter tage byttet med hjem.. Her indtager manden forsørgerens rolle som ligger så dybt i os. Vores urtidsinstinkt kommer frem, og vi føler stolthed over at forsørge vores egen familie. Men tilbage til mine tidlige møder med naturen. Udover at tage mig med på jagt, havde min far også andre måder at dele naturen med mig. Vi tog lige så ofte på fisketur, men her var det med større dele af familien. Nu var det ikke kun min far og mig, men også min bror og morfar som delte oplevelsen. Vi bumpede i den gamle autocamper op og ned af grusveje, alt i mens vi sang: "Nu er vi på vejen igen. Vi skal ud og møde hele verden." Jeg husker en gang hvor min far, bror og jeg var nede og fiske ved en put-and-take sø en dejlig sommerdag. Solen skinnede om kap med dens egen refleksion i vandet, alt i mens lyden af summende insekter fyldte luften. Dog blev naturens smukke musik brudt af utallige stemmer, hvilket var usædvanligt ved denne sø. Larmen blev dog hurtigt glemt, vi var i vores egen verden. Mens vi sad og nød min mors hjemmelavede pandekager, var der pludselig bid! Stangen rykkede, og et øjeblik lignede det at den nikkede mod min far Kom bare, der er bid. Sjaskvåd efter kampen med fisken, som til sidst måtte give op, kom min far op fra vandkanten. Efter et kort, men hårdt, slag over nakken - selvfølgelig med en jagtkniv - var fiskens lidelser fordi, og vi havde fanget vores første fisk den dag. Vi fandt senere ud af at der havde været fiskekonkurrence den dag, og at vi var de eneste som fangede noget, men det er en helt anden historie. Her kan man igen spørge sig selv, kan man kun nyde naturen ved at dræbe dyr? Er det nødvendigt at vi mennesker, som har så nem tilgang til føde, forstyrrer naturen og dræber "for sjov"? Føler vi os virkelig så overlegne overfor alle andre dyr, at vi vil bruge dem til det korte adrenalinsus det giver at jage. Er vi så desperate for at føle kontakt med vores forfædre, at vi ligefrem vil dræbe uden vores eget liv er truet? Men her glemmer mange at forskellige former for jagt - selvom det er underholdene - ikke er det eneste man kan lave i naturen. Jeg nyder lige så meget at sætte mig med en kop te, et tæppe og en god bog udenfor. At forsvinde ind i en helt anden verden, som man så ofte gør når man læser en rigtig god bog, alt i mens man fjernt ænser fuglenes sang og vindens leg med ens hår, er ligeså fantastisk som at få en flot hjort på sigtekornet. Når man eksempelvis læser en historisk roman fra stenalderen, som jeg så ofte gør, og man samtidig kan mærke naturen på sin egen krop, virker bogen dét mere realistisk.[Blødt skift]Endvidere elsker jeg også at skrive, især digte. Når man sidder godt tilrette med Maid with the Flaxen Hair af Richard Stoltzman i ørerne, kommer orderne lettere til en. Et vindpust kan ændre en midlertidig skriveblokade til en flugt fra virkeligheden ind i digtenes univers. Det vindpust kan også give en problembebyrdet person, som søger flugt fra de barske realiteter ved at gå en tur i skoven, den klarhed der behøves. Hvad end man er glad eller trist, vil en tur ud i Guds smukke natur, altid give en følelsen af, at ens skridt bliver lidt lettere, man svæver nærmest af sted. Det kræver intet andet end at man tør slappe af og tage i mod denne gave. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
