 |  | Esoteriske Slips Kap. 47 Hattedamen |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 47 Hattedamen Francois stak hovedet ind ad køkkendøren for at høre, hvordan det hele spændte af. Han havde aftalt med Maria, at de ville skiftes til at være her nede. Overbetjent Jensen havde lige lånt kundetoilettet og smuttede med ind. - Nå, der er De Francois, sagde Jensen. Ja, jeg tillod mig at aflægge besøg. Jeg er bange for, at vi har malet fanden på væggen i hele denne sag. Jeg har talt med Deres svigerfar - og med professoren, som vist nok har kastet sig over et nyt projekt. Jeg er oprigtigt ked af, at Mørk og hele familien har været berørt af noget, som sikkert slet ikke er nogen sag. Men der er noget andet, jeg vil spørge Dem om. Kan vi sidde her. Maria nikkede. - Jeg er færdig om fem minutter, sagde hun. De to satte sig ved det lille bord, som bugnede af frugt og pindemadder. - Bare spis, hvis I kan. Vi har bestilt rigeligt, sagde hun og forsvandt ud ad døren. - Jeg har forstået, at De arbejder en del med computersikkerhed, startede Jensen”¦ - Ja, det er faktisk mit speciale. Uden at gå i detaljer, spurgte Jensen om, hvad Francois ville råde politiet til at foretage sig i det voldsomt stigende problem med anmeldelser om hackerangreb på computere. - Uha, svarede Francois. Der må skelnes så skarpt som muligt mellem de mange forskellige motiver, der ligger til grund. Men I har vel professionelle folk til arbejdet? Findes der ikke en stor virksomhed i Allerød, der stort set kun beskæftiger sig med jeres systemer? Enhver konkurrencehackers drøm må være enten at trænge ind i Nationalbanken eller Compol. En af mine bekendte fra Bretagne har vist arbejdet for firmaet. Der var efterhånden en stadig strøm af trængende gæster, der måtte lade eller ”kaste” deres vand. Kun en rigtig dame som Marianne kunne finde på, med et smil at bruge dette antikverede udtryk frem for ”tisse”. Trafikken gennem køkkenet fik de to mænd til at udsætte deres samtale til et senere tidspunkt. Henad frokosttid tyndede det lidt ud. Bagerjomfruen kom ind med flere pindemadder og så sig omkring. - Det virker som om der er nogen, der tror, at de skal spise sig mætte i dem, hviskede hun til Francois. Fotografen kunne ikke få hattedamen fra Bruun Rasmussen ud af hovedet . For nogle år siden havde han godt nok af nysgerrighed besøgt auktionshuset i Bredgade, men det var ikke dér”¦ Måske ved en anden reception? Hun havde ganske vist frabedt sig at blive fotograferet, så han havde lovet at slette de par billeder, der forinden var ”i kassen”. Jeg havde ikke undgået at bemærke kvinden, der tiltrak sig nogen opmærksomhed og samtidig skjulte sig bag solbrillerne under hattens skygge. Ville hun ses eller ville hun bare ikke genkendes? Måske ville hun bare være ”mystisk dame i byen”! Ved totiden var der ikke mange tilbage. - Venter du flere gæster, spurgte jeg Mørk. - Nej, bestemt ikke. Jeg ventede jo kun dig, Andreas. Du havde selv fortalt mig, at du kom. Ingen andre. Men vi må hellere spørge Maria. Det er hende, der står bag denne sammensværgelse! Vi hjalp hinanden med at rydde op og bære vaser og buketter op på 1. og 2. sal. Maria havde nogenlunde styr på kort, blomster og gaver. Mørk havde budt både os, professoren og Marianne Lauridsen op i privaten til et glas portvin. De to var gået med ham. Francois havde lovet at lukke og slukke. Han viste mig fingeraftrykslæseren og prøvede at forklare mig, hvor snedigt systemet var indrettet. Jeg afslog hans tilbud om at prøve. - Nej tak, svarede jeg. Jeg kommer helst kun efter aftale med Deres svigerfar; men det var da venligt af Dem. Esoteriske Slips Kap. 48 Kniven Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
