 |  | Med ryggen mod muren |
 |
|
|||||||||||||
|
Med ryggen mod muren ser jeg på dem med åbne øjne Skarpskytterne har løftet geværet klar til at affyre projektilet Kort, klart og præcist De står på række, i fælles flok så ingen ved hvem, der affyrer projektilet Sådan fratages den enkelte sit eget ansvar I den henrettelse der sker Dommen er afsagt Så nu er det kun retfærdigheden der sker fyldest Skuddene rammer præcist Direkte i hjertet uden nåde Professionelt smilende går de derfra Ingen stilles til ansvar det er jo meningen med den fælles front Den procedure der betyder, at ingen ved hvem der affyrede det dræbende skud Lidt i live ser jeg dem gå derfra Noget gik galt Såret kravler jeg hen over pladsen Blodet trækker en våd streg hen over den kolde asfalt De vender sig ikke om Ingen ønsker at kende sandheden Bevidstheden om, at der kun gives et forsøg får dem til at undlade at yde den nødvendige livgivende førstehjælp Dommen er afsagt Retfærdigheden er sket fyldest Ingen har ansvar for det videre forløb Det er nu op til mig alene Om vil leve eller dø Bente Friis © den 5. december 2004 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
