 |  | Helt alene |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg åbner mine øjne, efter at have hvilet dem et kort øjeblik. Efter at have lukket hele verden udenfor mit syn, hvor alt sortnede og forsvandt i dét jeg lukkede mine øjenlåg. I dét jeg trak vejret dybt, mærkede jeg et ganske lille fnug inden i mig. Fnugget varmede, det strålede og fik mig til at føle en hvis glæde, som ikke kan beskrives. En lille lykke som var inden i mig. I min egen krop, som kun jeg kan føle psykisk. Da jeg åbner mine øjne er lyset meget skarpt, jeg gnider i dem da lyset irriterer mine følsomme øjne så jeg næsten får ondt af dem, og får lyst til at give adgang til friheden for mine tårer, men glemmer hurtig tanken da en ny tanke uforberedt flyver hårdt ind i mig som en tung sten. Jeg er alene. Mine venner er i skole, og jeg sidder her på mit vindueskarm og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kigger ud i den store verden, og tænker over, hvad mon de andre levende mennesker som jeg laver. Sover, går i skole, spiser eller arbejder? Arbejde har jeg søgt alle steder, da jeg ikke kunne klare skolen. Her sidder jeg så, mens mine venner tager deres gymnasiale uddannelse eller erhvervsuddannelse. Jeg søger job. Men jeg kan ikke få et. Mine venner får proppet alt den vigtige viden i hovedet, og til sidst holder en pause for at få et lille pusterum efter alt den prædiken om cosinus og sinus og analyser om prosa tekster. I den pause nyder de friheden med dem de har det sjovt med, og kan dele deres hemmeligheder med. Deres venner. At være arbejdsløs hvor jeg kunne få mig nogle kollegaer at snakke med og se til dagligt, er et svært ønske at få opfyldt. At sidde hjemme og lave ingenting, blive mere og mere dvask og doven er en let sag, i forhold til at komme ud og få sig et job som man mere end glæder sig til at komme til hver dag. Min glæde bliver slugt ned i en grotte nu hvor jeg er alene, som er så sørgeligt deprimerende og sort. Kun nogle gange kan jeg se lyset oppe over mig, og når mine venner endelig har fri og kan tilbringe deres tid med mig, lyser solen på mig. Når solen lyser på mig, stråler jeg af glæde og lykke, og hver gang takker jeg min gud for det. Men når de går igen, bliver der lagt et låg over grotten hvor jeg står nede i. Jeg ville ikke stå nede i den grotte, hvis lykken hjalp mig op. Lykken vil møde mig en dag med familie, hus og job. Jeg har smilt til mange fremmede, som jeg normalt ikke gør da mit smil kun vises til dem jeg virkelig holder af. Jeg har smilt til utallige af mennesker, hvor jeg har givet mine ansøgninger og vist at der var håb og succes i mit ansigt. Men jeg er blevet træt af at hive i smilebåndet. Jeg har intet hørt fra noget eller nogen endnu. Nogen gange føler jeg mig som en stjerne ude i universet, min ensomhed jeg skriger ud, og kun jeg hører det. Jeg kigger rundt, og alting omkrig mig ligger så langt væk selvom det er nært. Jeg hører stemmer tæt på mine ører, men alligevel er stemmerne flere km væk. Hvis jeg bare kunne få disse psykiske og urealistiske tanker væk! Hvis bare jeg kunne komme ud mellem alle folk, have et normalt liv og arbejde så jeg ikke tænkte på noget og lykken langsomt kunne røre min hud. Kærtegne min hud så blidt, holde om mig og hviske mig i øret at alt nok skal gå. At mit liv nok skal blive en succes. At ikke at have noget at lave i sin hverdag, kan knuse et menneske liv i småstykker. Men på et tidspunkt bliver man nød til at sætte prikkerne sammen igen, og være glad for at man lever. Ikke kun et job og kollegaer kan operere denne situation, men det kan hjælpe en del. Det hele handler bare om at kunne hjælpe sig selv, og støtte sig selv. Arbejdsløshed kan være både afslappende, men det kan også gøre én deprimeret, specielt hvis man vil opnå noget i sit liv. Men man må holde hovedet oppe, holde fast i kanten inden man falder ned i grotten og vente på lys hver dag. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-01-30 15:13:53 |
legen med lys, skygge, grotte, inden- og udenforskab er helt uforlignelig!
venligst ...
PS forkortelsen 'km' istedet for KILOMETER forstyrrer altså min læsning ;)
venligst ...
PS forkortelsen 'km' istedet for KILOMETER forstyrrer altså min læsning ;)
| nhuth | 2013-01-30 15:32:28 |
Ja, det er dejligt. Jeg læser "km" som lysår, kilometer eller forståelsesløft mellem mennesker uden målebånd. I hvert fald et meget besnærende elastisk målebånd.
| Pipaluk | 2013-01-30 18:50:02 |
Jo, tak skal du have ;)
| mille | 2013-02-08 11:05:40 |
- fine reflektioner over en ung nyudsprungen arbejdsløs "blomst" - synd for en hel generation af unge, der ligesom i firsernes Danmark ikke kommer i gang med meningsfyldt arbejde - ville ønske jeg kunne telepatere noget viden til alle de små "stjerner" så dagene kunne få indhold, for det er jo egentlig et privilegium, at få penge udbetalt selv om der intet arbejde er
tilslutter mig haleløs`begejstring for symbolikken i lys - skygge
tilslutter mig haleløs`begejstring for symbolikken i lys - skygge
| Pipaluk | 2013-02-11 15:48:30 |
Ja der er desværre for mange arbejdsløse unge mennesker, og det tager en krig om at finde et job. Det tog mig måneder om at få et.
Tak for kommentaren ;)
Tak for kommentaren ;)
| Helga | 2013-02-10 17:22:39 |
Fin og nænsom tekst med gode udtryk som ”jeg blev træt af at hive i smilebåndet” ”lykken langsomt kunne røre min hud”. En meget sigende vending er ”arbejde så jeg ikke tænkte så meget”. Det er ønskeligt for det unge jeg at glemme de dystre tanker og komme frem fra grotten, og midlet til det er arbejdet.
Det skildres indlevet, hvor svært det kan være at holde sig selv i gang og humøret højt, at arbejdsløshed kan medføre ensomhed. Jeget drømmer om lykken, som hænger sammen med at være blandt andre, have familie og job, i stedet for at være udenfor.
Helga
Det skildres indlevet, hvor svært det kan være at holde sig selv i gang og humøret højt, at arbejdsløshed kan medføre ensomhed. Jeget drømmer om lykken, som hænger sammen med at være blandt andre, have familie og job, i stedet for at være udenfor.
Helga
| Pipaluk | 2013-02-11 15:50:42 |
Tak helga ;)
Ja jeg prøver at udtrykke i teksten at arbejdsløshed kan fører én til ensomheden, og at arbejde kan gøre underværker i livet(:
Ja jeg prøver at udtrykke i teksten at arbejdsløshed kan fører én til ensomheden, og at arbejde kan gøre underværker i livet(:
| nhuth | 2013-02-11 16:16:56 |
Til Pipaluk (og Helga m.fl.)
Da jeg ikke længere kun beholde mit arbejde eller påtage mig noget der ligner et deltidsjob, valgte jeg i et par år at gå til hånde i en benbrugsbix.
Nu bruger jeg alle mine begrænsede kræfter på at øve mig i at skrive.
Om hvad? kan ses her på siden.
Og vel kan det være ensomt (og pengefattigt), men rigt på så meget mere.
Vh.Nhuth
Da jeg ikke længere kun beholde mit arbejde eller påtage mig noget der ligner et deltidsjob, valgte jeg i et par år at gå til hånde i en benbrugsbix.
Nu bruger jeg alle mine begrænsede kræfter på at øve mig i at skrive.
Om hvad? kan ses her på siden.
Og vel kan det være ensomt (og pengefattigt), men rigt på så meget mere.
Vh.Nhuth
| Pipaluk | 2013-02-22 13:17:00 |
Jeg er helt enig nhuth, jeg er heller ikke i gang med uddannelse eller arbejde da jeg skal arbejde med mit indre. Det kan være så dejligt afslappende og afstressende, lige at have en periode i sit liv hvor man holder en "pause" fra alt, og tager varer på sig selv, eller få ryddet op eller ordnet nogle ting.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg overvejede også om jeg skulle skrive km eller kilometer/: