 |  | I stjernernes stille skær.... |
 |
|
|||||||||||||
|
Under stjernernes stille skær, går de to sjæle, let og nær. En mand midt I livet, mærket af tidens spor, en ung pige, med drømme, der gror. Deres hænder mødes aldrig helt, dog mærkes et bånd, så stille og delt. De taler om livet, om håb og om fred, to hjerter der finder hinanden et sted. Som vinden der danser i en sommernats luft, bærer deres venskab en blomstrende duft. Ikke af begær, men af lys og af tro, på en kærlighed ren, hvor sjæle kan gro. De deler et smil, et blik, en sang, et stille øjeblik hvor verden er lang. Og selv uden kys, uden favn, uden ord, er kærligheden stærk, som et usynligt bånd der gror.... Goy Wiblemo © 2025 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
