 |  | At være foruden |
 |
|
|||||||||||||
|
At være foruden dit nærvær er Som at slikke honning af torne En kold december søndag Hvor jeg går julen imøde alene Siddende på de kolde hårde Og så ofte tomme bænke I Marmor kirken bagerst Længst ude i venstre hjørne Mens jeg ubevidst famlende Leder efter din hånd Opdager min ensomhed Da der kun er mig på hele rækken Min ensomhed deles af nogle få andre sjæle søgende Sporadisk spredt på de andre bænke En familie på 3 kommer ind Tyssende på den lille pige Der højlydt udtrykker Sin begejstring over loftmalerierne Hun får øje på mig og smiler Mens hun med pegefingeren på læben Uden lyd siger schhhhyy til mig Jeg smiler og gør det samme Hvorefter jeg stille rejser mig Kigger endnu engang på Manden de kaldte Jesus der på korset Lidende for os, mennesket Er vi mon det værd? | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-12-20 20:33:10 |
En i dén grad velformidlet (agnostisk?) ensomhed! Kommunikationen med barnet er HIMMELSK perfekt!
venligst ...
venligst ...
| Wiblemo | 2011-12-21 02:48:57 |
Som altid, af hjertet tak for de pæne ord :-)
| Frk. Jeff | 2012-04-13 12:12:56 |
Endnu en gang er jeg betaget af dine skriverier!
"Mens jeg ubevidst famlende
Leder efter din hånd
Opdager min ensomhed"
er virkelig godt skrevet. Det samme med de to første linjer i digtet.
Jeg er blevet en stor beundrer.
"Mens jeg ubevidst famlende
Leder efter din hånd
Opdager min ensomhed"
er virkelig godt skrevet. Det samme med de to første linjer i digtet.
Jeg er blevet en stor beundrer.
| Wiblemo | 2012-04-13 18:08:06 |
Ihh Frk Jeff ...:-)
Altid rart når man rører nogen på en positiv måde :-)
Hilsen
Goy
Altid rart når man rører nogen på en positiv måde :-)
Hilsen
Goy
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
