 |  | Lige i udkanten |
 |
|
|||||||||||||
|
Det er mærkeligt, hvordan du altid har været der. Lige i udkanten af mit synsfelt, som en drøm jeg aldrig helt fik lov til at vågne op med. Men ærligt talt? I mine tanker har jeg været sammen med dig tusind gange. Der er en sult i mig, som er svær at sætte ord på uden at rødme. Det er ikke bare tanken om din krop – selvom du skal vide, at jeg har ligget vågen mange nætter og forestillet mig præcis, hvordan din hud ville føles under mine fingre. Varm, levende, duftende og helt tæt på. Jeg drømmer om det øjeblik, hvor vi lukker verden ude. Hvor jeg kan mærke din puls hamre mod mine læber, og hvor du endelig tør give slip, til mig. Jeg vil ikke bare have din overflade; jeg vil mærke dig helt derinde, hvor du holder vejret. Tænk, hvis jeg kunne få lov til at elske dig sådan? Helt råt og uden forbehold. At se dig smelte, mens jeg hvisker alle de ting, jeg har holdt tilbage i årevis. Det er den der blanding af en dyb, sjælelig genkendelse og et voldsomt, fysisk begær efter at forsvinde ind i dig. Du er kvinden, jeg aldrig kunne få, men som jeg altid vil begære. Og mit største ønske er bare én gang, at mærke dig overgive dig helt, mens jeg viser dig, hvordan det føles at blive elsket – både med hænderne og med hjertet. Goy Wiblemo © 2025 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
