 |  | En uvant erkendelse |
 |
|
|||||||||||||
|
Når hverdagen bliver intetsigende nyder jeg Københavns forførende stilhed og vinglassets beroligende kærtegn på mine læber Jeg lukker øjnene et kort øjeblik lytter til natten og hendes fortryllende fortællinger bevidst om at min fantasi er hendes sandhed Når nostalgien rammer mig hårdest kravler jeg udmattet op i hans seng Duften af ham danser stadig rundt i lejligheden Længslen efter at han holder om mig slår den vante uafhængighed omkuld og efterlader en smilende og sårbar forundring Min trofaste skepsis sniger sig ydmygt langs væggen Hans charmerende ærlighed flirter med tvivlen og min oprigtige tillid er svær at skjule Indviklet i hans trøje glemmer jeg resten af verden I mørket skjuler jeg mig for insisterende blikke og værdsætter melodiens taknemmelige væsen Mine parader krakelerer ved lyden af hans stemme og jeg kan ikke længere skjule min interesse Fascinationen blinker kækt til mig og afslører mine følelser Erkendelsen af at jeg savner ham ligger ubevægelig på den tomme plads ved siden af mig Hans kærlige fravær synger vuggeviser til jeg falder i søvn Mine flyvske tanker standser op i et øjeblik følelsen af at være heldig opsluger mig og efterlader et smil på mine læber inden drømmene atter overtager mit sind | ||||||||||||||
 | nhuth | 2012-09-02 10:43:40 |
Kære Frk. Jeff.
Dit dejlige digt betager mig meget. Specielt din virtuose leg med uvante ord og ordsammenstillinger.
f.eks.: "den vante uafhængighed" og "fascinationen blinker kækt" - som kun er to af mange.
Fin skildring af lidt af kærlighedens væsen.
Vh.Nhuth
Dit dejlige digt betager mig meget. Specielt din virtuose leg med uvante ord og ordsammenstillinger.
f.eks.: "den vante uafhængighed" og "fascinationen blinker kækt" - som kun er to af mange.
Fin skildring af lidt af kærlighedens væsen.
Vh.Nhuth
| Frk. Jeff | 2012-09-02 12:08:28 |
Mange tak :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
