Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Digtet skriver sig selv
Digtet skriver sig selv


Forfattersiden.dk
Forfatter: Reppel
Skrevet: 2014-02-06 21:28:28
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Digtet skriver sig selv
i hjertets oprørte afmagt
i overstimuleringens kalden på
underbevidstheden

Digtet skriver sig selv
når euforiske stemninger
driver fornuft og vilje på flugt
indefra og ud

Digtet skriver sig selv
når nedbrydningen af opbyggede værn
truer med at åbne hjertet
for ukendte farer

Digtet skriver sig selv
i fortvivlelsen over et frygtet tab
der gennemryster, gennemsyrer
gennemhuller selvet

Digtet skriver sig selv
når frygten realiseres i den vrælende
virkelighed der trumler alt ned
som en skrigende mare

Digtet skriver sig selv
når vejen mod genfindelse
af det nedbrudte betrædes
vandrende bjergets kolde hårdhed

Digtet skriver ikke sig selv
når pladsen er genfundet
bag muren af sten
når selvet i afslappet ro
genopbygges

nhuth2014-02-06 21:39:33

Smuk beskrivelse af en eftertragtet og/eller frygtet inspirationskilde.
Mindre kan vel gøre det i rolige stunder? ;-)
Vh.Nhuth
Reppel 2014-02-06 21:59:55
Mange tak.
Ja, mindre kan helt klart gøre det, i rolige stunder, selvom arbejdet med udførelsen af digtet kræver mere tankevirksomhed :)

Johan Øster2014-02-07 07:29:03

ja, det er med at få det ned på papir, mens ånden er over os.
jeg kan godt genkende situationen, også de rolige stunder.

godt skrevet,

dbh
Reppel 2014-02-08 23:59:39
Mange tak ! :)

Det er nemlig lige det med at få skrevet når skriften vil ud!

Hilsen Reppel

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk