 |  | Stipendiaten |
 |
|
|||||||||||||
|
Familierne er omsider brudt op og gået hver til sit, og Kristine tripper rundt og rydder kaffebordet af mens Jens-Peter hviler på divaneseren. Tænk, at deres Edith nu er blevet konfirmeret i Ordrup Kirke og voksen og skal ud af skolen; de må se at holde øjnene åbne after en fornuftig plads som tjenestepige, helst i en af de store villaer i nærheden. Desværre er hun vist ikke særlig husligt anlagt, måske fordi Kristine altid har gået hjemme. Kling-ling; dørklokken klemter, så Jens-Peter rejser sig i forventning om, at han, viceværten, skal hjælpe en af lejerne med et opstået problem. Men, næeh, ham hér er ingen lejer, men selveste skoleinspektøren fra Ediths skole, som de kun har mødt en enkelt gang før, da de kom og meldte Edith i skole for syv år siden. Og næste år skal lille Inge også gå der. "Ta' det helt roligt, fru Jensen, og gør dem endelig ingen ulejlighed, hr Jensen", han knapper frakken op, lægger hatten på bordet, og betyder, at de to også skal sætte sig, "Jeg er kommet for at snakke med jer om Ediths fremtid" På den korte gåtur til skole mødtes hun med Lise, Gerda og Børge, som var søskende, og boede i en anden lejlighed med deres mor. Deres far var der aldrig. De andre børn fulgtes med uniformerede stuepiger eller blev kørt af chauffører i uniform. | ||||||||||||||
 | Lila_2010 | 2025-11-08 12:50:16 |
Jeg kan mærke en 19 eller 20 århundrede i det, selve om det så kort, så godt skrevet. En lille smule forvirrende, men kan ikke helt sætte ord på det.
Kan godt lide den er konkret:)
Kan godt lide den er konkret:)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
