 |  | Pessimistiske refleksioner |
 |
|
|||||||||||||
|
Masseproducerede rækkehuse og blokboliger indrettet efter bedste Ikeaforskrifter, uanset hvor gennemført stilrent og smagfuldt, skræmmer mig. Moderne narcissistisk selviscenesættelse er i højsædet og tilbedes uden forbehold. Uden tanke for glemte familietraditioner og kulturel arv. Manglende økonomisk pragmatisme, taknemmelighed og nøjsomhed. Et ryk af dimensioner i vore forfædres fundamentale værdier. Koste hvad det må, vi skal udtrykke vor overfladiske perfekte livsglæde med tomme, lånte citater anskaffet, pænt pakket ind i beroligende høje priser, direkte fra samlebåndets slaveri. Hvor er det helvedes tunge vitrineskab fra mormors stue, skabt til at udholde generationers tærende kompromiser. Hvor er respekten for den dybere historie bag slidet fra tusinde hænder, afsløret af de ujævnt afrundede, af tiden blankpolerede kanter på et gammelt plankebord. Begrebet æstetik reduceret til det visuelle udtryk. Farver, former, personlig smag og en flygtig illusion af status i livet. Omgivet af denne ensomme selvophøjede flygtighed, søger vi i fælleskab flugt fra selvsamme i mediernes beroligende underholdning. I kortvarigt dyb indlevelse i veldesignede relationer med tv's seneste karakterer. ... ... Som veldresserede døgnfluer holder vi således hjulene kørende i den store kapitalistiske maskine. Forsikrede om vores ret til komfort og velbehag her i teknologiens fagre ny verden, lader vi os mageligt påføre skyklapper, at ikke vi skal se til vores side den moderne velfærds træl. Tamme er vi i historisk glemsel. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
