 |  | Panserhjerte af Jo Nesbø |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg har nu vendt sidste side (indtil videre) i sagaen om Harry Hole. Når jeg som indskudt bemærkning skriver "indtil videre", skyldes det at den mere end nogen af de andre bøger i serien, lægger op til en fortsættelse. Det er der slet ingen tvivl om! Lidt tilbageblik Otte bøger er det blevet til i serien - knap 3700 sider, og det er tydeligt, at Jo Nesbø er vokset med opgaven gennem årene, hvor serien er kommet til verden. For ca. to år siden stødte jeg første gang på Harry Hole i "Snemanden". Det er syvende bog i serien, og jeg syntes, den var pragtfuld. En gennemtænkt krimi af højeste klasse, hvor ingen detaljer blev glemt eller var overflødige. Jeg mindes, at forfatteren overraskede mig så positivt med hans sammenhængende historie. Jeg interesserede mig naturligvis for sagen, og jeg erfarede nu, at her altså var tale om sidste bog (på daværende tidspunkt) af en serie. Der kunne jo være tale om en enlig svale, så jeg valgt derfor at læse "Headhunterne" som lå udenfor serien om Harry Hole. Forfatteren ramte igen plet! En eminent evne til at skrue en god omgang krimi sammen, og hvor læseren aldrig rigtig helt vidste, hvad der foregik. Derfor anskaffede jeg mig de forrige seks bøger og nogenlunde samtidig udkom også ottende bog på dansk. Denne bog har ladet vente på sig. Længe! Jo Nesbø har skrevet sig i form med Harry Hole. Bøgerne i starten af serien ligger langt under niveau for de to sidste. Alene tykkelsen af bøgerne (ikke at det nødvendigvis er pejlemærke for kvalitet) er fra de to første til de to sidste næsten fordoblet. Nesbø er blevet i stand til at spinde en større historie, uden at den bliver triviel eller usammenhængende. Alle bøgerne kan læses uafhængigt, men der er rigt med referencer til tidligere historier i alle de efterfølgende - dog ødelægger manglende læsning ikke historien i den aktuelle bog. Harry Hole i Panserhjerte Hovedpersonen er norsk politibetjent - efterforsker som med tiden stiger lidt i graderne indenfor tjenesten. Han er stærkt alkoholiseret og sætter gerne sig selv først. Han er regelret og foretrækker at arbejde alene. Morderen skal findes - ingen går fri. Man skulle mene, at han er bund reel. Men så pludselig giver han autoriteterne fingeren og lader sig selv falde tilbag i sumpen med stoffer og alkohol. Han har gennem serien meget lidt omgang med kvinder, selv om der i undertonen ligger en kærlighedsaffære, i de senere bøger, til Rakel. Harry Hole er typen, der holder sandheden tilbage for chefen, indtil alle brikkerne er faldet på plads i puslespillet, og han laver gerne handler under bordet for at nå frem til målet. Han bliver gentagne gange truet med fyring, eller han siger selv op fra politiet. Men hans liv er politiet. Det er det, han kan - og det erkender han. Hans eneste familie er en søster, man af og til hører til i en note, og så er der er far, som heller ikke fylder meget i bøgerne. Harry har desuden to mandlige venner, som sporadisk optræder - men alene tilbage står Harry med hans smøger og hans evige trang til Jim Beam. Titlen Panserhjerte har dybest set ikke meget med selve historien at gøre, men den kommer dog til udtryk et sted i bogen, hvor Harry og hans kollega er ved at blive dræbt under sneen efter en lavine. De jagter en seriemorder, som så mange gange gør, men Jo Nesbø er i Panserhjerte skarpere end tidligere. Ærligt talt kunne de 635 sider måske godt have været komprimeret ned til ca. 500, men historien hænger godt sammen - når man er færdig! 6-7 mennesker har været i en snehytte sammen med en ukendt. Gæstebogens side med personoversigten er forsvundet og denne ukendte dræber de andre en efter en. Det er sådan set plottet. Et kapløb mod tiden - hvem er morderen? Det er jo et plot som er blevet gennemtæsket i utallige versioner, og lad mig blot afsløre, at der ikke er nogen butler med i denne version. Morderen er meget ondskabsfuld og idérig, og undervejs vender billeder mange gange. Snart tror man det ene - og snart det andet. Jo Nesbø gør det godt i denne bog. Som altid kan man ikke helt snyde Harry Hole - men samtidig har det også altid nogle konsekvenser, før de onde bliver fanget. Denne bog slutter fuldstændig forrygende, og den sidste afgørende jagt på morderen var en side-vender uden sidestykke. Der havde Jo Nesbø fuldstændig fingeren på pulsen, og han forklarede hvordan tingene hang sammen. Det var bare ærgerligt, at man skulle igennem 500 sider, før man nåede til disse sidste 100 med alt den gode spænding. Men da sidste side var vendt, hang det hele godt sammen. Så det var en god historie. Samlet set er Harry Hole serien udmærket - men hvis man bare vil have en god omgang krimi, og man ikke orker hele serien, kan det anbefales at man hopper på vognen fra syvende bog "Snemanden". Disse to sidste bøger er det, der får mig til også at købe niende bind, når det udkommer. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
