 |  | Trøjborg Fitness |
 |
|
|||||||||||||
|
Svedige kroppe forklædt i ventilerende uniformer af nylon og pandebånd vrider sig synkront inde bag ruden. Up-beat musikken pumper. Suk, støn, pust. Suk, støn, pust. ”Mere SPIN!” De mærker varmen fra de andres kroppe i rummet. Sammen sjosker de hundredevis af nyttesløse kilometer ind i pedaler på cykler, der ikke flytter sig, indtil mælkesyren værker i deres muskler. Trodsighed giver dem ekstra kræfter. Udenfor høres instruktørens entusiastiske kampråb gennem ruden over en iskold vind, der fejer op ad Randersvej. Men kun få stopper op og ser de Vilde inde bag ruderne. Hvis de vidste, hvilke socioøkonomiske fordele de går glip af, ville også de smide kiloene og løbe på stedet med de andre i flok imod idealerne. En aftenjogger drejer om hjørnet fra øgadekvarteret og suser forbi Fitness World. Han hører ingen kampråb gennem vinduet over Radiohead, der brager løs på hans mp3-afspiller. I et rasende tempo løber han over østbanetorvet og op gennem kirkegården. Han løber forbi et gravsted, hvor Poul Ericsson for nylig efterlod sig kone og to børn. Blomsterne ligger der stadig. Men joggerens tunnelsyn ser kun stien. Efter kirkegården stopper han op ved et rødt lys og får vejret igen, inden han fortsætter gennem Risskov. En utæmmethed, han egentlig altid har følt, får ham til at søge mod skoven. Trækronerne rager ind i hinanden over ham, og han bliver rolig. Hans åndedræt falder rytmisk i takt til lyden af fodsåler mod de våde blade nu. En forhutlet mand smiler til ham fra et borde-bænke-sæt ved udkigspladsen, men han registrerer det for sent og når ikke at smile tilbage. Han er ligeglad. Løber videre. Kroppen er varm. Hans hjerne holder frikvarter. Et ældre ægtepar, der går tur i skoven minder ham om noget. Og han bander indvendigt ved tanken om svigerforældrene, der venter derhjemme. Ved de udendørs træningsmaskiner i udkanten af skoven med udsigt over vandet, stopper han op og strækker ud. Indenfor, tilbage i Fitness World på Nørreport, tramper menneskene videre. Tunger visler ud og smager på sveddampen, og vildskaben stiger. Endorfinerne hænger tykt i luften. Røven bliver mindre. Suk. Støn. Pust. Suk. Støn. Pust. En orgasmisk impuls skyller ind over flokken, da de når tredje level, og de føler et pludseligt sammenhold. Med blodet brusende, kaster byens lydløse stræbere stjålne blikke rundt og smiler forlegent. De nikker høfligt til hinanden. Tramper videre igen. Suk. Støn. Pust. SUK. STØN. PUST... Da timen er slut, snor de sig og vralter tilbage til omklædningsrummet og forsvinder ud i mørket en efter en. Når de mødes på gaden eller i Føtex, hilser de ikke. | ||||||||||||||
 | Ebonics | 2011-03-01 23:36:41 |
Udgivet i århusiansk gademagasin 'Side Project Zine' #3.
| Forfatter in spe | 2011-03-02 13:42:48 |
Hej Ebonics,
Du har skrevet en fin tekst, der med gode visuelle indtryk maler scenariet for mig som læser. Det er meget fint, hvordan du illustrerer at sammenholdet er isoleret til få momenter til spinning - og at vi som mennesker ellers normalt har nok i os selv. Løberen er fint eksempel herpå.
Når jeg læser dine ord, fornemmer jeg, at du selv har prøvet begge dele, da du beskriver situationerne med stor troværdighed. Eneste kritik til denne tekst er at du måske bruger for meget tid på at beskrive de to situationer. Historien er fint fortalt, men den flytter sig ikke rigtigt.
Men pointen er ikke til at tage fejl af ;-)
Du har skrevet en fin tekst, der med gode visuelle indtryk maler scenariet for mig som læser. Det er meget fint, hvordan du illustrerer at sammenholdet er isoleret til få momenter til spinning - og at vi som mennesker ellers normalt har nok i os selv. Løberen er fint eksempel herpå.
Når jeg læser dine ord, fornemmer jeg, at du selv har prøvet begge dele, da du beskriver situationerne med stor troværdighed. Eneste kritik til denne tekst er at du måske bruger for meget tid på at beskrive de to situationer. Historien er fint fortalt, men den flytter sig ikke rigtigt.
Men pointen er ikke til at tage fejl af ;-)
| Obscurum | 2011-03-02 17:52:08 |
Det var dog en pokkers dejlig tekst!!
| haleløs | 2011-08-10 09:13:35 |
Skarpt, spiddet portræt af præstationsræset! 'Når de mødes på gaden eller i Føtex, hilser de ikke.'
Såvel sprogligt som billedsprogligt en nydelse at læse ...
venligst ...
Såvel sprogligt som billedsprogligt en nydelse at læse ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
