 |  | Forbandet for evigt |
 |
|
|||||||||||||
|
Hun leder med ivrighed efter sin identitet ligesom Harry Potters søgen efter Salazars medaljon eller Edmund Hillarys rejse til Everest tindingen. Hun fremstår stålsat og karakterfast, men i virkeligheden er hun ligeså nedslagtet, som Ted Bundys ofre. Hun rejser sig efter ethvert nederlag, men i sidste ende bliver hun liggende, som døde tilskuere til en Pearl Jam koncert. Gyngende, som et barn på en legeplads, hænger hun i loftet og dingler. Akkurat, som Chris Cornell engang gjorde. Men berøringen fortsætter. For obducenten står med sine fingre i hende. Nøjagtig, som hendes far gjorde da hun var 13. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
