Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
TOM TOFFEL 1
TOM TOFFEL 1


Forfattersiden.dk
Forfatter: Dan Pontoppidan Dan
Skrevet: 2017-04-26 23:26:52
Version: 1.2
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


TomToffel vil gerne være en superhelt
Tom Toffel ved at en superhelt skal igennem en ulykke og så muteres for at få superkræfter.
Tom Toffel er barnlig.
Tom Toffel er Jens Nordengaards anden personlighed.
Birgitte og Jens fik en hund mens Birgitte var gravid.
Jens Nordengaard og hans kone mistede deres datter kort tid efter fødslen.
Så var der kun hunden tilbage.
Jens Nordengaard kunne ikke nå ind til sin kone, og smerten så dem glide væk fra hinanden.
De gled begge ind i deres egne verdener.
Jens Nordengaard coper' ikke særligt godt med tabet.
Men Tom Toffel vil bare gerne være en superhelt
    
Tom Toffel hørte engang en historie om et monster, der ligger på lur i den dybeste ende af verdenshavende. Monstret vil rejse sig ved jordens ende for at ødelægge hele verden. Det synes Tom Toffel ville være ærgerligt. Så Tom Toffel tog afsted på havet i en båd. Båden hed Gekild, det stod der selv på siden. Tom Toffel fik den fordi han var superhelt. For når man er super-helt så hepper folk på, at man kan redde hele verden.
Og Tom Toffel ville gerne redde alle og hele verden.

Dette er historien om hvordan Tom Toffel sejlede ud i en båden Gekild for at kæmpe med monstret, der lå på lur i den dybeste ende af verdenshavende, så han kunne redde alle og hele verden.
         ___________________________________________________________________________


Det var mandag morgen, fuglene sang efteråret ind på de nu falmende træer og solen tittede stille sine stråler over den krystalblå horisont. Alt var normal. Meget normal. Det tænkte Jens Nordengaard ofte "sikke en normal dag" tænkte han - og det var som oftest godt. Det var noget han var begyndt på. Han havde ikke altid tænkt sådan. Birgitte Nordengaard, hans kone gennem fem år, boede ikke hos ham længere. Hun var flyttet ud efter - ja, efter ulykken. Det var næsten tre måneder siden. Men nu var det ved at være normalt igen. Jens Nordengaard havde strøget sin skjorte og bundet sine snørebånd. Han havde også gjort mange andre ting den morgen, men lige det at stryge skjorten og binde sine snørebånd havde altid virket som den vigtigste del af morgenritualet. Han koncentrerede sig om at genleve roen i den langsomme bevægelse af strygejernet over strygebrættet, mens han startede motoren på bilen. Han satte bilen i bakgear og hans indre samlede sig endnu engang om et billede af sine brune snørebånd i færd med at blive bundne. Han bakkede alt for hurtigt ud af indkørslen. Han bakkede altid alt for hurtigt ud af indkørslen. Han så sig heller ikke i backspejlet. Det skulle bare overstås. Det skulle bare overstås hver morgen. Han tænke meget koncentreret på sin skjorte og på sine snørebånd igen. Bilens dæk ramte kantstenen for enden af den lille villa-indkørsel og Jens Nordengaard kunne ånde lettet op. Det var i grunden en rigtig normal morgen, tænkte han, uden helt at forstå hvad han følte sig så lettet over. En overordenligt udmærket morgen. Jens Nordengaard tændte for radioen.

TOM TOFFEL 2

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk