 |  | En morgen... |
 |
|
|||||||||||||
|
Da jeg vågnede, havde jeg allermest lyst til straks at stå op, ud og i gang. Energien plirrede som elektriske strømme lige under huden. Jeg tillod at bruge noget af energien, bare en lille bitte smule, på at tvinge kroppen til at blive liggende. Bare ligge lidt endnu. Ligge lidt. Mærke, lugte, lytte og se. Alle mine sanser var modtagelige for input for at forenes med fantasien i gode morgenminder. Minder om denne morgen. Min krop føltes ung, slank og spændstig. Nakken hvilede trygt i pudens hulning, skuldrene lå helt afslappet mod lagnet. Rygsøjlens lige linje førte automatisk min opmærksomhed videre nedad og jeg fornemmede tyngdekraftens styrke omkring bagdelen. Fjedrene i madrassen der tydeligt trykkedes sammen af den øgede vægt. Svajet i lænden, der knapt berørte det hvide lagen. Jeg lod hænderne mærke ned over kroppen. Huden var blød, alle bakker og dale sendte tydelige signaler gennem håndfladerne til min hjerne. Her duftede rart og rent. Det nyvaskede sengetøj sendte bløde impulser op mod min næse. Fine bomuldsfibre blev skarpt sorteret fra af fimrehårene. Efterlod duften der straks blandedes med de lette salte spor der strømmede fra min varme krop. Fra det åbne vindue nærmest væltede dufte ind. Morgenduggen havde i løbet af natten samlet nektar i hver en dråbe. I fordampningen eksploderede de forskellige dufte, for at samles som en sød tåge i morgenlyset. Jeg følte mig heldig, opløftet og fyldt. Lydende fra den endnu spæde morgentrafik, førte tankerne tilbage til en ferie i sydens varme, hvor byens opvågnen netop ramte mine øre på denne måde. En solsorts smukke hilsen skar optimistisk gennem alle andre indtryk, jeg lod mig rive med og nød de skønne toner til de forstummede. Den stille vind pustede til livet derude, hviskede med håb til den gryende verden. Grenene tillod de nye friske kviste og blade at risle sagte udenfor vinduet. Alle lydende var helt klare, rene og lette at skelne fra hinanden. Forplantede sig i en smuk symfoni gennem mine øres snørklede veje til hjernes kiste af livets toner. I en glidende, sikker bevægelse lod jeg min krop komme om på siden. Min hånd formede en skål hvori hovedet hvilede, ganske let. Mit blik kikkede opmærksomt rundt i soveværelset. Det var smukt, lyst og indbydende - indrettet ungt - billederne på væggene var holdt i klare stærke farver, passede lige præcis til denne morgen. Planterne, som jeg havde lært at værne om, stod så smukt. De grønne nuancer adskilte dem fra hinanden. Deres former kendetegnede deres art. Den lette brise skubbe blidt til de florlette hvide gardiner, jeg nød synet. Det var som om de med deres bølgende bevægelse, lokkede mig - kom nu, kom nu... Hvor længe jeg havde ligget havde jeg ingen fornemmelse af, det kunne have været en evighed, et minut, et liv! Et liv! Nej nu måtte jeg op! Med en rask bevægelse satte jeg mig på sengekanten, mine nøgne fødder ramte blidt det bløde gulvtæppe. Det var ren luksus at lade tæerne kærtegne luven. Min tyngde blev understreget let da jeg rejste mig og fødderne sank ned i det svagt rosa gulvtæppe. Jeg strakte mig. Lod spændingen komme ud til selv den mindste muskel og fiber. Mine fingre og tæer spredtes som afslutning. Hele kroppen stod som en bagoverbøjet bue - som om jeg skulle til at lette. Velvære! Jeg gik de få skridt over mod vinduet, tog krogen af haspen. Åbnede vinduet på fuld gab. Den lille porcelænshund fik et blidt skub, nu var der plads til mig. Albuerne hvilede på vinduespladen, jeg lod overkroppen læne over armene. Den friske morgen luft strømmede ind. Jeg tog en dyb, dyb indånding. Ah, mine lunger fyldtes helt op, det gav et forsigtigt stik i lungespidserne da vævet blev spilet helt ud. Ilten brusede videre ud gennem blodårerne. Ud i kapillærerne. Velbehagelig varme bredte sig ud i huden. Fyldte den natteblege hud med en frisk rødme. Som om jeg dansede med en kavaler, lod jeg hoften glide rundt på kanten af vinduespladen til ryggen vendte mod vinduet. Det var så dejligt at mærke rygfladen blive blidt afkølet. Håndfladerne hvile bagud for at støtte min vægt. Jeg rystede blidt med hovedet og fik vinden helt ind mod hovedbunden mens håret løsnedes og blev luftigt efter nattens møde med puden. Med et lille let puf satte hænderne af på den hvide overflade og med en nærmest fjedrende bevægelse kom min krop i bevægelse igen. En, to, tre, fire skridt - så var jeg ovre ved mit smukke toiletbord. Det var antikt med trefløjet spejl, små skuffer der alle kunne låses - ikke at jeg gjorde det men jeg kunne lide tanken om alle de hemmeligheder der gennem tiderne havde været gemt deri - og dem der måtte komme i årene fremover. Stolen der hørte til var polstret med et blankt silkeagtig materiale - vævet i en smuk struktur. Farven var den samme rosa nuance som gulvtæppet. Et øjeblik lod jeg fingerspidserne kærtegne træets udskæringer på den lette stoleryg. Det højeste punkt i udskæringen var malet med en smuk dæmpet guldfarve. På stolens ryglæn snoede der sig således en smukt svungen tråd fra begge sider for at samles øverst på miden af ryglænet i en snørklet blomst og et sindrigt mønster af blade. Med et let greb, trak jeg stolen ud fra bordet. Lod blikket strejfe de fire mærker stolens ben havde efterladt. Luven ville hurtigt rejse sig igen. Før jeg satte mig ned løsnede jeg den lille sløjfe der holdt natkjolen sammen i nakken. Straks gled det glatte stof ned over den ene skulder og kjolen var nu let at krænge helt af. Et øjeblik efter stod jeg med nøgen overkrop, natkjolen kastede jeg med en let bevægelse over på sengen, hvor den landede som et dovent blad. Jeg satte mig ned, rettede lidt på flakonerne der stod på toiletbordet. Langsomt kikkede jeg op og mødte mit spejlbillede. Blinkede let med øjnene for at få den allersidste rest søvn skubbet væk af fugtige vipper. Kvinden i spejlet. Mig! Jeg lænede mig frem og kikkede kritisk på mine øjne i spejlet. De var stadig smukke og mandelformede selvom omgivelserne ikke var så skarpe mere. Farven havde ændret sig lidt, fra en varm brun over i en mere sofistikeret grønlig nuance. Det var ligesom om den alleryderste hud, rundt om øjnene havde løsnet sig ganske let fra underhuden og nu dannede et fint, fint netværk af rynker. Jeg lod blikket glide videre ned ad ansigtet. Over mine kindben strammedes huden let, blev glattet helt ud for så at fortsætte i det fine netværk af rynker der tegnedes over hele ansigtet. Som et træ's årringe, tænkte jeg med et lille smil. Hov! Der var noget der puslede ved døren. Jeg rejste mig hurtigt - tog natkjolen på og smuttede under dynen og lukkede øjnene. Jeg undertrykte et fnis. Mærkede en barnlig forventning sitre gennem kroppen. Lyden af en tændstik der blev strøget. Endnu flere hviskende stemmer. "I dag er det oldes fødselsdag, hurra hurra hurra...." Jeg åbnede øjnene og stemte i med et overrasket smil. Åbnede mine arme og lod sengen fyldes af mine kære. | ||||||||||||||
 | Hønemor | 2012-03-19 14:43:37 |
For den opfyldte krav om 22A4 sider har jeg slettet "luften" med afsnit, det ærgre mig lidt!!
| Hønemor | 2012-03-19 15:35:46 |
øøøh 2 sider - mit 2-tal har det med at gentage sig selv :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
