 |  | Når livet forsvinder? |
 |
|
|||||||||||||
|
Telefonen ringet, en gang to gange inden hun skubbet stolen tilbage fra skrivebordet og tog mobilen fra stuebordet og så sin brors navn i displayet. >Hvad vil du nu?!< Hun trak sig tilbage til skrivebordet >Jeg elsker også dig søs, har du tid?< Hun så på computerskærmen og tænkte “Bare jeg havde” den horizontale stege blinket på den tomme hvide side >Nej jeg arbejder, ring imorgen< sagde hun og afbrød forbindelsen, med hånden liggende lidt oven på mobilen for tankerne igennem hendes hovede før hun satte sig til rette foran og lod fingerne løb hen over tasterturet. De monotone klik lød i gennem den mørke og stille lejlighed og for hver klik slog hjertet hurtigere og hurtigere. Hun trykket på punktum og førte kurseren over til menuen i toppen af skærmen. Menuen rullede ned og kurseren stoppet på print. Inde i hovede gav klikket fra musen genlyd. Printerne lyste op også begynde printerhovede at køre hurtigt fra side til side. Ryk for ryk kom siden med den sorte skrift ud af printeren og til sidst lå det færdig i bakken. Hun lagde papiret på tastaturet, rejste sig og så længe på skriften der danset rundt på papiret. Han så på uret. og sagde højt ud i bilen selv om han var den enste der >Klokken elleve på en lørdag aften”¦ Siden hvornår arbejder hun på en lørdag aften” han tænkte sig om, mens Roskildevej blev til Københavnsvej inden han rev rette rundt så bilen vente midt i et kryds så flere andre biler var nød til at lave hårde opbremsninger, da han igen trykket koblingen ned og kørte mod Brøndby kunne han høre de andre biler holde deres horn i bund. Han fandt mobilen på passagersædet og ringet op til sidste nummer igen. Mobilen lå lydløst inde de sofaen og blinket brormand. Den ringet ud to gange før han smed mobilen fra sig igen. Hun så på de to misset opkald og tog det lille runde plastik glas med det hvide låg og gik ud af stuen. Han jokket bremsen i bund og blev mast op imod rettet da bilen foran stoppet for rødt. >Fuck!< råbte han og slog en knyttet i rettet og drejet nøglen, motoren startet med et brøl og han drejet uden om de to biler der holde foran og kørte over for rødt. Ved krydset Vallensbæk Torvevej skiftet han til tredje gear. Hun satte det næsten tomme glas på kanten af håndvasken og så sig selv i spejlet, de ellers strålende grønne øjne så gamle og slidte ud og ansigtet var ikke blegt men næste gråt. Klokken slog over på 23:49. Da bilen udåndet på fortovet få meter fra opgangen. En mand stoppet skræmt op da bilen næsten ramte hans hund. Schæferen begynde at gø højlydt efter ham. >Du kan ikke lade din bil holde der!?< råbte manden efter ham. >Nøglerne sidder i, du flytter den bare!< råbte han tilbage over skulderen. Hun kunne mærke mørket, der presset på fra alle sider. Det var mærkeligt at tænke på at den stribe lys ikke ville forsvinde. Han overhørte manden forsatte råben og skubbet døren op med skulderen. Fingeren ramte knappen ved siden af elevatoren men den lyste ikke som den bleget, blikket søgte hen over de to metal døre til han fandt a4 arket det var tapet fast til dørene. “Midlertidige ude af drift. Reparatør er tilkaldt” Han tog trinene to af gangen op til syvende sal hvor han stoppet uden foran hendes dør og næsten knækket sammen af mangel på ilt. Han trak vejret dybt ned i lungerne fler gange før han. Den lyse stribe så ud til at blive tydligere jo mere hun slappet af, selv om tankerne blev mere sløret. Han satte fingeren på den går dør klokke og så på uret. Lyden af klokken faret igennem den mørklagte lejlighed og døde hurtigt ud da han slap knappen for at hammer på døren, han slog tre hårde slag på døren. Striben pulset sammen med dem dumpe lyd fra en anden verden. Han fandt nøglebundte frem fra lommen og satte den blå nøglen i låsen og låste op. >SØS!< råbte han ind i den mørke gang. Hurtigt gik han ind i stuen og fandt kontakten på vægen, til venstre. Sparepæren blinket et par gange før den begynde at lyse svagt. Han så rundt og gik over til computeren og rørte musen så skærmen lyste op fra sleepmode. Han så ned papiret der lå hen over tastaturet. To brune øjne kom ud af lyset og stirret på hende, hun snappet lydløst efter vejret som om hun ikke havde smagt frisk luft i evigheder. Med papiret i hånden gik han ud i køkkenet, der også var mørkt og tomt. Han læste linien igen. “Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere” Papiret blev krøllet sammen og han puttet det i lommen på sin jakke da han gik fra værelse til værelse og åbnet alle dørene inden han gik hen til badeværelset og tog i håndtaget. “Jeg havde glemt dig selv om du hele tiden var her” tanken slog luften ud af hendes lunger. Øjene forsvandt op under øjenlågene. Uden varsel knaget hængslerne og gav efter, så han landet oven på døren inde på badeværelsegulvet. >Hvad fanden i helvede har du gang i< ordene forsvandt i et gibs da han så hendes skrøbelige ansigt ligge op af kanten på badekaret. Han halvt kravlet over gulvet, greb pilleglasset på kanten af vasken og læste på etiketten. >For helvede, søs< Han strøg hende over kinden og tog hånden til sig da hun rykket hovede til siden. Langsomt strøg tanken igennem hendes hovede. “Er det dig mor?” Hun åbne øjene og så forbavset på ham. Uden et ord, så hun ham kom op at stå og forsvinde ud af døren. Det pludselige lys fik hvide plettet til at danse for hendes blik. Lyset i gangen og køkkenet blev tændt. >Hvor fanden er der saltet< råbte ham, mens han rev skabslågerne op. Øjene gled i igen mens hun kunne høre ham gå rundt i lejligheden. Han åbnet køleskabt og greb sodavandsflaske der stod i døren og tømte den brune bubblene væske ud i vasken inden han fylde den halvanden liters flaske op med vand og gik tilbage gennem stuen, tog bøssen med salt på stuebordet. Hun ville åbne øjene men kunne ikke, hun hørte ham sige noget, men kunne ikke tyde ordene igennem tågen. >Hvornår er i her< sagde han inden mobilen landet i håndvasken med et knas. >Glem det< sagde han højt og bukket sig ned over badekaret og klappet hende forsigtigt på kinderne til hun langsomt åbnet øjene. >Vand og salt< Han viste hende flasken, han satte sig på knæ ved siden af badekaret. Hun så på at han tømte halvdel af flasken ud på gulvet og fylde saltet, først fra bøssen og så fra pakken der før havde stået oven på køleskabet, han rystet flasken så vandet blev næsten mælkehvidt. Han løftet hende ud af badekaret og satte sig op af vægen med hende op af sig. >Drik< hvisket han tæt ved hendes øre. Hun så på flasken og krympet sig. >Åbnet munden op< Underlæben bævret da han satte flasken til hendes mundog løftet den op, hun drak og kigget på ham med blanke øjne. >Jeg ved godt det ikke smager godt men du er nød til at drikke det til de piller kommer op igen< Flaskens indhold forsvandt roligt, få centimeter af gangen, da hun pluslige slog den ud af hånden på ham. I den første krampe trakning kom der kun salt vand op. Han fjerten hendes allerede våde hår kort før den næste bølge opkast skød op igennem hende, først kom der mere vand også kom den nogle piller op. Stadig med venstre arm omkring hende børstet han pillerne væk, før hun gispet efter vejret og en ny bølge opkast næsten fløj ud og ned af dem begge to. Sammen med aftensmaden kom der flere piller op. Med ærmet fjernet han det nye opkast og støttet hende da hun lænet sig frem og trak sig sammen i krampe og spyttet en gul grøn klat galde ud på det hvide flisegulv. >Hvordan< prøvet hun at sige men ordene forsvandt i halsen. Han fjernet håret fra hendes ansigt og tænkte. “Du arbejder aldrig på en lørdag aften” mens han sagde >Spar på kræfterne søs, det skal nok gå< Han lagde hende ned på ryggen så hendes hovede lå på hans lår. Han hev håndklædet ned fra holderen og tørret hendes ansigt af. >Jeg troede aftalen var at du skulle passe på mig< hvisket han, hun smilet mat til ham og lukket øjene. >Undskyld< hvisket hun så han var nød til at læne sig ned imod hende. >Du må åben øjene søs, du må sku ikke også forlade mig< tårnene løb ned af hans kinder da han hørte larmen på trappen og hovededøren blev skubbet op. To falckredder kom ind i gangen >Her ude!< råbte han fra gulvet. Han strøg hende over håret samtidige med at de begynde at til se hende. Han rejste sig i en tåge op og så rundt. Den ene af redderen kigget på ham. >Var det dig idé?< Manden viftet med flasken. Han nikket svagt. >Ikke dårligt, det har nok redet din kærestes liv< De løftet hende op og lagde hende forsigtigt på båren. >Det er min søster, er hun okay< De nikket >Hun ser ilde tilredt ud, men jeg tror hun klare den< De forsvandt ud af døren med hende på båren i mellem sig, han løb ud på trappen. >Jeg følger efter i bilen< Inde foran computeren tog han papiret op af lommen og læste det igen. Han rev det i stykker og proppet papiret i skraldeposen, tog den med ud af døren, låste og smed posen i skakten. Nede på vejen stod en betjent ved siden af sin motorcykel og skrev en bøde. >Er det din bil?< Han peget med kuglepennen. >Ja, jeg flytter den nu< Han trak den gennem bløde trøjen over hovede og smed den ind på bagsædet. Betjenten begynde at skrive igen. Han skulle til at protestere, men trak bare på skulderne og stillede sig op og ventet på bøden. >Mange tak hr betjent, det var vel nok pænt af dem at give mig en bøde for at redde min søsters liv< Betjenten så op. Han nikket, løftet to finger fra panden. >Der er ikke nogle grund til at være sarkastisk hr< Han åbnet døren. >Der er ikke nogle grund til at være et fjols< Døren lukket og betjenten så efter bilen da den kørte afsted. Han fulde efter en ambulance der kørte ind til hospitalet og parkeret foran skadestuen indgang. De åbnet dørene bag til og trak en båre ud med en ældre dame på. I bar overkrop og med gennem blødte bukser løb han ind i modtagelsen. >Hvor finder jeg min søster?< spurte han mens han så ned af gangen. Damen bag skrivebordet kigget op og rettet på brillerne. >Besøgs tiderne er over for i dag< Han så den en af redderne. >Hey du!< Han vinket efter redderen der vende sig halvt om imod ham. >Du var med til at hjælpe min søster, hvor er hun< redderen peget med tommelfingeren over skulderen på døren han lige var kommet ud fra. >Tak øh”¦< >Martin< Han tog Martins hånd. >Tak Martin< Han skubbet døren op med foden og slap redderens hånd. >Søs< sagde han ud gennem sammenbidte læber. En sygeplejerske kom ind fra et værelse ved siden af. >Stille< hvisket hun. Han så på hendes rolige vejrtrækning over i sengen og hvisket >Må jeg blive hos min søster< Hun rystet på hovede og begynde at skubbe ham ud af døren. >Okay Okay, jeg kommer tilbage imorgen< Ude på gangen lukket sygeplejersken døren til og så på ham. >Jeg ved ikke hvor hun ender imorgen. Din søster tog nogle ret kraftige piller og lægen mente at indlæggelse på det psykiatrisk afsnit vil være bedst for hende< Han så lige igennem hende. >Jeg må vil stadig komme og se hende imorgen< Hun vente sig halvt om imod døren. >Jeg ved det desværre ikke hr< Sygeplejersken forsvandt ind af døren igen og efterlod ham ude på gange. Han strøg hen over parkeringspladsen og mærke pluslige trangen til en drink prikke under huden, han skød tanken til side satte sig ind i bilen og startet motoren. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
