Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
En anekdote fra det virkelige liv
En anekdote fra det virkelige liv


Forfattersiden.dk
Forfatter: Anni Mortensen
Skrevet: 2018-03-13 22:07:19
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Engang stod der en dame ude foran mit vindue
Hun stod der bare og kiggede på mig
Vi hilste aldrig på hinanden
Jeg lærte hende aldrig at kende
Vores kendskab var mere platonisk
Hun stirrede blot
Hun var der kun når det blev mørkt
Uanset hvilket vindue jeg gik forbi
Uanset hvilken etage jeg var på
Jeg tror hun var usynlig i dagstimerne
Ellers blev hun inden døre og drak en kop kaffe
Ventede på, at solen gik ned så hun kunne trække i arbejdstøjet
Jeg husker hun havde en lang, kroget næse og uhyggelige gule øjne
Dét var hvad hun var
Uhyggelig
Hun skræmte mig
Hun var der når jeg kiggede ud på nattehimlen ellers fyldt med stjerner og planeter
Hun var der når jeg lukkede mine øjne, og hun fulgte med mig ind i drømmeland
Et sted jeg ikke var herre over
Et sted, hvor hun kunne lade sine lange fingre finde min hals, og grine en skinger, ondsindet latter, der ekkoede i mit hoved, som jeg vågnede med et sæt, badet i sved
Glitrende i stjernernes lys der fortalte mig, at alt så lysere ud langt væk fra hvor jeg var
Hun var der i mange år
Dér, ude foran mit vindue
I mine drømme
Men en dag stirrede jeg ikke tilbage
Jeg kiggede på træerne bag hende
Jeg kiggede på stjernehimlen bag hende
Og jeg kunne mærke hun begyndte at blive fortvivlet
Jeg lukkede mine øjne inden vi fik øjenkontakt
Jeg stoppede hende i døren ind til mit drømmeland
Og pludselig dukkede hun ikke op
Jeg kiggede på uret
Hun var der ikke
Solen gik ned
Hun var der ikke
Hvor var hun?
Jeg ville ønske jeg havde bidt mærke i den sidste gang jeg så hende
Jeg ville ønske, at vi havde fået taget ordentlig afsked
Jeg ville have spurgt hende, hvor hun ville tage hen
Om hvorfor hun stod foran mit vindue
Om hvad hun ville
Men hun forsvandt som dug for solen og jeg så hende aldrig igen
Nogle gange undrer jeg mig over, hvor hun mon er i dag
Om hun står foran en andens vindue
Måske ser jeg hende igen en dag
Hvis jeg gør, vil jeg hilse på hende som en gammel ven
Tage hende ved hånden og gå en lang, lang tur.

prefu2018-03-14 11:37:17

Fortrydelsen over at man ikke fik taget det rigtige valg medens tid var, kan være en bitter pille at gå rundt med. godt at eftertanken fremmer forståelsen.
tak. Venligst.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk