 |  | Ekko af ensomhed |
 |
|
|||||||||||||
|
Endnu en Søndag går på hæld, tanker og vildfarende fantasier står i kø for, at bliver skrevet ned, med største omhu, i et ekko af ensomhe Hvor stjerner spejler sig i nattens dybe flod, her vandrer sjælen i et længselsfuldt mod. Thi hjertets kompas, som ofte viser vej, har mistet kursen siden du gik fra mig. Jeg savner den resonans, den stille klang, der løftede mit sind til tosomhedens sang. Hver poetisk strofe, som jeg nu former blidt, er dryppet af det smertefulde afsavn, skridt for skridt. Og selvom mindets lys skænker en flygtig glæde, er det den sande nærhed, som jeg mest vil hæde. En venten uden tidsramme, ren og klar, Indtil du vender hjem, hvor du for altid var. Goy Wiblemo © 2025 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
