Der ligger noget rent og ærligt bag disse ord, som en teenage selverkendelse, der rammer lige før man springer ud, ud i livet, ud seksuelt, ud til sin omverden. Jeg ser et ønske om, at kunne hvile i sig selv, men også et ønske om, at acceptere sig selv... Endnu et spændene digt.

Hilsen
NatteRavnen.

Hvor smukt skrevet. Allerede fra de første linjer mærker man længslen efter at blive set og accepteret, elsket uden betingelser, uden masker, uden krav om at passe ind i nogens lille boble. At blive mødt for den, man virkelig er, og for det man føler. Jeg bliver især rørt af linjerne: “Jeg ønsker en sjæleven, der ser mit rod og hjælper mig med at sætte ord på det.” Det her er hjertet af dit digt, og det er noget, mange vil kunne spejle sig i. Det handler om en forbindelse uden filter om en kærlighed og nærhed, der ikke handler om perfektion, men om at blive mødt i sin fulde kompleksitet. Senere skriver du: “Jeg længes efter en slags hvile, hvor betingelsesløs betyder uden forbehold. En kærlighed der er en landing, ikke en flugt.” Og det rammer dybt. For kærlighed bør være et sted, hvor man kan lande og hvile, ikke et sted fyldt med forventninger eller skam. Alt i alt fantastisk arbejde.

Venlig hilsen,
Den unge stemme