 |  | Såret. |
 |
|
|||||||||||||
|
Dette her er et digt jeg skrev for 3 år siden, normalt bryder jeg mig ikke om at gentage mig selv, men det passer meget godt på min tilstand og at jeg skal være alene på min 46-års dag og aldrig har haft en kæreste, kun oplevet ulykkelige forelskelser. ”Såret” Jeg fandt mig i sammenhænge så ensom Jeg prøvede at rekreere Jeg tror jeg er tabt De ting der sårede mig mest Er ensomheden som gnaver og altid har fulgt mig Jeg rejste rundt i verden Jeg prøvede at finde min egen identitet Jeg betalte en dyr pris De ting som sårede mig mest Er ensomheden som gnaver Min kroniske indre tomhed I fik ret Ingen venner, ingen kæreste, ingen familie Lykkehjulet som ikke drejer og Ilden som ikke er til at sparke til © Stigmata 28/6 - 2019 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
