 |  | Men'sker spiser hjerter |
 |
|
|||||||||||||
|
At overgive sig til hinanden som at give tabt at give sig hen til hinanden vi har tabt vi har begge tabt måske er kærlighed det, der hænder os mens vi venter på igen at blive forelskede Den nye kærlighed er det konstante fald med ryggen i konstant bevægelse mod jorden med hænder konstant besluttende om de vil gribe Man ved ikke hvad man har til man har mistet det Man ved ikke hvad man leder efter til man har fundet det Hvem er de her mennesker der mister og finder ting mens jeg render rundt langs vægene Kærlighed Billederne du maler med dine læber der sidder på skrå når du smiller somom' din glæde gør dig sårbar Jeg græder når jeg stoler mest på dig grådens forløsning, uden tårer uden lyd græder vi verdens frelse Det er så banalt, men jeg tror jeg har gjort mig fortjent til bare en smule banalitet | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2017-05-25 00:17:11 |
Jeg finder din tekst fascinerende... som der er mere end blot disse ord digtet gemmer på.
Jeg siger altid, at forelskelse er "når man er blind for hinandens fejl"... Mens kærlighed er "at se den anden for deres fejl og elske dem alligevel."
Jeg kan godt lide billederne og orderende... jeg vender nok tilbage..
Når tankerne har fundet ro.
Hilsen
NatteRavnen
Jeg siger altid, at forelskelse er "når man er blind for hinandens fejl"... Mens kærlighed er "at se den anden for deres fejl og elske dem alligevel."
Jeg kan godt lide billederne og orderende... jeg vender nok tilbage..
Når tankerne har fundet ro.
Hilsen
NatteRavnen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
